Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. V. De politiske Breves Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397 Bidrag til Monrads Biografi
blev, at lian ved Valget d. 2. Aug. faldt for en lokal Ubetydelighed,
der valgtes med en overvældende Majoritet (380 Stemmer mod 162).
At Monrad saaledes saa’ sig vraget for en Dilettant, der politisk
talt ikke havde nogen Fortid og savnede alle Betingelser for at
skabe sig en Fremtid, vakte en saa almindelig Opsigt, at selv
.Dagbladet", der efter Monrads Mening var den væsentlige Aarsag
til Udfaldet, fandt sig foranlediget til at forklare, at det vel havde
ønsket, at M. ikke havde stillet sig, men, naar han gjorde det,
havde det rigtignok anset det for givet, at han vilde blive valgt,
og hvis han fremdeles skulde fastholde den Hensigt at indtræde i
Rigsdagen, kunde det næppe være underkastet nogen Tvivl, at han
vilde blive valgt, saa snart Lejlighed bød sig.
Denne Lejlighed bød sig snart, thi der skulde finde almindelige
Valg Sted i Efteraaret 72. Baade fra Slagelse og fra Roskilde
modtog Monrad Opfordring til at stille sig, og han bestemte
sig for sidstnævnte Kreds, der nylig havde mistet sin
Repræsentant Alfred Hage. Ogsaa denne Gang strandede Monrads Valg;
men nu kom Modstanden fra Venstre, der arbejdede af alle Kræfter
paa at faa Majoritet i Folketinget for at gennemføre
Folketingsparlamentarismen. Da nu M. allerede tidligere havde erklæret
denne Fordring for uberettiget og fremdeles fastholdt denne
Anskuelse, frygtede Partiet for hans Opposition i Tinget, medens
Højre af samme Grund ønskede hans Valg. Balth. Christensen
berejste selv Kredsen for at virke mod M., og Udfaldet blev da ogsaa,
at M. faldt for en paalidelig Venstremand (785 Stemmer mod 741).
Denne Gang erklærede „Dagbladet" Valget for en „General-Skandale"
og tilføjede, at „naar man ikke vil have M. i Tinget, er det, fordi
han er for stor, han gaar igennem den Hytte af Ler og Straa, i
hvilken man vil have Folketinget hensat. Dette er Grunden for os,
og vi tror for mange med os, til at ønske Monrads Valg." Efter
disse gentagne Forsøg mente M., at han nu havde gjort nok for
at vise sin Beredvillighed til at imødekomme Vælgernes Ønske, og
at det hverken passede til hans Fortid eller hans Embedsstilling
at udsætte sig for flere Nederlag, og han afslog derfor i de
nærmest paafølgende Aar forskellige Opfordringer, saasom i 1874 fra
Randers, i 75 fra Viborg. I et Brev til Sønnen skriver han paa
den Tid: „jeg har faaet en Modbydelighed for at stille mig, efter
to Gange at være faldet. Dermed er min Borgerpligt opfyldt.
Desuden vilde jeg ikke kunne udrette noget, saaledes som Forholdene
er i Folketinget. Derimod antager jeg nok, at jeg kunde gøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>