Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. V. De politiske Breves Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
Bidrag til Monrads Biografi
nogen Gavn i Landstinget." — Han tillod sig derfor i Dec. 1875,
da der var blevet to kongevalgte Pladser ledige, paa allerhøjeste
Sted at melde sig rede til at modtage en eventuel Kaldelse, men
fik det Svar, at man beklagede, at begge Pladser netop var bleven
besat i Statsraadet samme Morgen, som hans Brev ankom længere
hen paa Dagen, — men ved senere indtrædende Vakance lovede
man at have hans Tilbud i Erindring. Det traf sig for saa vidt
ret belejligt for hans gamle Venner i det Holsteinske Ministerium,
at hans Brev var kommet for sent, som det sparede dem for den
Ubehagelighed at maatte give deres gamle Kollega et Afslag, thi
om de end nok vilde se ham i Folketinget, frygtede de dog for,
at han i Landstinget kun kunde bringe Forstyrrelse. Samme
Mening synes senere det Estrupske Ministerium at have haft, thi da
den næste Vakance indtraf i Slutningen af 1876, viste det sig lige
saa utilbøjeligt til at anbefale hans Valg. Disse Afslag krænkede
ham mere, end han vilde tilstaa: .saaledes var da han, den eneste
tilbageblevne Martsminister, Forfatteren af Grundloven, bleven
vraget i Helsingør af Højre, i Roskilde af Venstre og ved alle
Kongevalg af alle Ministerier," og han skrev til Sønnen: „Det kommer
mig under nærværende Omstændigheder ret belejligt, men det er
dog stivt! Men det morer mig, at det nu saavel fra Kongens som
fra Folkets Side er erkendt, at min politiske Rolle er udspillet i
1864, og at min Rejse til Ny-Zeeland var berettiget."
Forholdene i Rigsdagen blev imidlertid stadig mere foruroligende.
Venstre havde opnaaet absolut Majoritet ved Folketingsvalgene i
1872, og det optog nu for Alvor den allerede tidligere indledede
Kamp for Folkeparlamentarismen, og vel havde det Holsteinske
Ministerium ikke ladet sig tvinge bort ved Mistillids-Adresser og
Finanslovs-Nægtelse, men Regeringen manglede Initiativ, og endog
Forholdet til Landstinget begyndte at blive mindre sikkert. M. følte
sig overtydet om, at Ministeriets rent defensive Holdning ikke vilde
være tilstrækkelig til at bringe Venstre til Fornuft, og lige over for
en systematisk Opposition var Regeringen fuldt berettiget til at
bruge alle de Vaaben, Grundloven gav den. Her var saaledes en
Situation, i hvilken han mente at burde udtale sig, og efter
Omstændighederne raade eller advare, men udelukket fra at gøre dette
i Rigsdagen, var han henvist til Pressen. Saa snart han var bleven
udnævnt til Biskop, havde han løst sin Forbindelse med „Berl. Tid.",
og da han desuden hverken i denne eller andre Højre-Aviser kunde
regne paa fuld Frihed til at udtale sine Anskuelser, bestemte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
