Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. V. De politiske Breves Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
Bidrag til Monrads Biografi
naar de ønsker Magten, da er det aldeles ikke for deres egen Skyld,
men kun for saaledes at blive sat i Stand til at gavne
Samfundet; de er tillige i Besiddelse af de Kundskaber og den
Dannelse, hvorpaa den ministerielle Stilling har Krav." Han vil gøre
disse Indrømmelser, men tilføjer forsigtigt, at han „dog udtrykkelig
bemærker, at han lader det henstaa ganske uafgjort, hvor vidt
Forudsætningerne er rigtige eller urigtige." — Allerede i 1870, da
Folkeparlamentarismen for første Gang fremtraadte, havde M. i
„Berl. Tid." paavist Urigtigheden af Venstres Paastand, at
Grundloven skulde hjemle Folketinget Overvægten i Statssyrelsen. Nu
tog han sig for at vise, hvad der var Aarsagen til at Folketingets
Flerhed rejste en saadan Fordring, og hvilke Midler Regeringen
disponerede over derimod. Den Forret, Folketinget har ved at
Finansloven først skal indbringes dér, havde ført til, at det blev
sat i Stand til at udøve en væsentlig Indflydelse paa Samlingernes
Varighed, og til ved ikke at oversende Finansloven til Landstinget
før henimod Finansaarets Slutning, at reducere det andet Tings
Deltagelse i Lovens Forhandling til at blive saa godt som en rent
Formalitet. De tidligere Ministerier havde ikke været uden Skyld
heri, thi de havde altfor taalmodigt set paa, at Forholdene
udviklede sig saaledes, men det var ret undskyldeligt, at de, naar de
endelig havde opnaaet et, om end kun nogenlunde brugeligt
Resultat i Folketinget, var altfor trætte og kede til at ønske, at
Landstinget skulde gøre Forandringer, som paa ny vilde give Anledning
til brydsomme Forhandlinger, der muligvis endte med, at man slet
ikke flk nogen ordinær Finanslov. Men naar saaledes Rigsdagens
vigtigste Funktion, Fastsættelsen af Finansloven, faktisk afhang af
Folketinget, var det ret forklarligt, at dette mente, at dets politiske
Overvægt ogsaa burde finde sit Udtryk i Valget af Ministre. —
Som et Middel til i det mindste delvis at raade Bod paa denne
Tilstand fremdrager Monrad, at Rigsdagen kun har grundlovmæssig
Ret til at forblive samlet i 2 Maaneder, og han anbefaler, at man
vender tilbage til den tidligere Anvendelse af denne Bestemmelse,
saaledes at der udfordredes et udtrykkeligt Samtykke, i Form af
en kgl. Resolution, for at Rigsdagen efter Udløbet af de to
Maaneder kunde forblive samlet. Naar det da maatte vise sig, at
Folketinget med Vilje trænerede Finanslovsforhandlingerne, vil
Regeringen have det i sin Magt at slutte Rigsdagen, og, naar
ingen ordinær Finanslov foreligger, og Ministeriet da, for at raade
Bod derpaa, maa gribe til en overordentlig Foranstaltning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
