- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
401

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. V. De politiske Breves Tid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

401 Bidrag til Monrads Biografi



saa hviler Ansvaret herfor paa Rigsdagen. Ligeledes vilde det
staa i Landstingets egen Magt at bøde paa den Ulempe, at
Finansloven oversendes saa sent til det fra det andet Ting, at der
næppe levnes det Tid til en ordentlig Behandling, ved straks ved
Samlingens Begyndelse at nedsætte et Finansudvalg, der stadig følger
Forhandlingerne i det andet Ting, saa at det er i Stand til nogle
faa Dage efter Oversendelsen at afgive sin Betænkning. Dette
Udvalg vilde ogsaa være en Fordel for Ministeriet, der ved det kunde
faa Kendskab til Stemningen i Landstinget og derefter indrette
sin Holdning under Forhandlingerne i det andet Ting.

Vel vilde Folketinget altid have det i sin Magt at forhindre
ethvert Lovudkast fra at blive Lov ved at nægte sit Samtykke og
„at sætte Statshusholdningen paa Hungersnødens tarvelige Kost,
thi selv om man ikke kan frakende Regeringen Magt til i Henhold
til et tidligere Præcedens at give en provisorisk Finanslov, saa er
det dog en Selvfølge, at denne maa indskrænke sig til det
nødtørftige." Men ved en saadan systematisk Opposition vilde saa
mange nødvendige Reformer standses og saa mange Interesser
krænkes, at Vælgerne dog muligvis vilde have Betænkelighed ved
en Fortsættelse af dette System. Men i alt Fald har Ministeriet
et Vaaben til sin Raadighed. „Under fredelige Forhold er det vel
ønskeligt, at Regeringen lader Embedsmændene have stor Frihed
i deres Ytringer og hele Optræden. Men naar Krig er erklæret,
naar ikke Gennemførelsen af en eller anden Foranstaltning men
Ministeriets Fald er Formaalet for Oppositionens Bestræbelser,
saa bliver Forholdet et helt. andet. En systematisk Opposition
bør Ministeriet ikke taale af nogen Embeds- eller Bestillingsmand,
paa hvis Fjernelse det kan udøve Indflydelse." — Som det ses,
var M. paa den Tid en bestemt Modstander af det forenede
Venstres Fordringer, og han søgte at bevæge Ministeriet til en
mere aktiv Optræden imod dem, fordi han forudsaa’, at Venstres
Overgreb vilde fremkalde en Reaktion, der kunde gaa ud over den
konstitutionelle Frihed. „Friheden gaar næsten altid til Grunde
ved sine Udskejelser, og det forenede Venstres Fordringer er saa
opskruede, tager saa lidet Hensyn til Kongens og Landstingets
Rettigheder, at deres Opfyldelse vilde være en Udskejelse, der
efterhaanden vilde have andre, endnu farligere Udskejelser til
Følge." Men hverken det Holsteinske eller det følgende
Fonnesbechske Ministerium havde Mod til at bruge de skarpe Vaaben,
M. anbefalede: Det første mente at burde vige Pladsen for det

Tilskueren 1906 27

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:51 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free