Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Gulmann: Gustav Esmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUSTAV ESMANN
ed Esmanns pludselige Død skrev en Mand af
Kø-benhavner-Folket, at dette var et Rov fra Nationen,
noget som Ødelæggelsen af Guldhornene . . .
Folkets Røst er ikke just Guds Røst. Men den giver
her et sælsomt Udtryk for Stemningen i de Dage.
Ilans Skæbne slog brutalt ned i vor letlevende By.
Han var den vittigste Københavner, forkælet og fordømt, frygtet og
beundret. Han kunde i de Dage have faaet et Monument.
Siden ændredes Synet paa ham. Mordet viste sig som en
Drama-Slutning af besk Logik, saa vel forberedt som den kom
uventet. Dog lige straks gjordes han i Nekrologerne — med de
billigste Antiteser til det han syntes — baade varmhjertet,
usikker og trofast inderst inde. Han var intet mindre.
Et gnistrende Talent var han, saa smidigt svippende som en
spinkel Klinge. Han var tilmed en pirrende moderne
Storstads-Type. Tumlende sig stram og elegant i det hidsende og sløvende
Liv under Sensationens elektriske Kroner, uden at bøje sig for
andre Love end sit Lunes, og saa Modens. Han faldt, i fjerde
Akt, fordi Livet endelig ledes af andre Love. Nu da Opsigten er
boblet bort, vil det være Tid at fæstne hans Fysiognomis Linier.
Om ikke et Monument, skylder vi ham i hvert Tilfælde en Mindetavle.
Under den sætter vi, med en lille Ændring, et Par Linier af
ham selv: Han slåp for at ældes og gentage sig. Skæbnen er
stundom den dristigste Dramatiker. Naar Huset er færdigt,
kommer Døden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
