Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Gulmann: Gustav Esmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
Gustav Esmann
Fem og tyve Aar gammel udgav han sin Debut-Bog. Der er
noget naivt og nydeligt over .Gammel Gæld", noget helt
ungdommeligt med samt dens sirligt udsøgte Stil, preciøst og litterært
tildannet, men ogsaa fint lyttende og følsomt iagttagende, i nøjagtigt
skildrende Ord. Den anstrenger sig saa ivrigt for at være
moderne og bevidst Kunst, for at vise et raffineret Verdensmands
ansigt, blaseret og en Kende fordærvet, dækkende over et Indre
af klædelig vemodsfyldt Verdenssmerte. De haabløse Slægters
unge Mand i Salonudgave.
Netop fordi han er af de forfinede Race-Naturer, som
„vanskeligt bliver lykkelige tilsidst", rammes han saa stærkt af den
gamle Gæld, der (i den første Novelle) er Osvalds Sygdom,
brydende ud da han er ved at glide ind i en blid og sagtmodig
Rekonvalescent-Lykke, eller der er selve de misbrugte Følelsers
Afmagt („Børn") i den Stund Elskovsforholdet til den lille
københavnske Frue bliver Alvor. „Han er hurtig begejstret og hin-tig
træt, uden synderlig Energi, meget forvænt, meget forfængelig og
ikke saa lidt af en Egoist, men — fortsætter han med kærlig
Forstaaen — i Grunden højmodig og let at vinde." Som hans
fremhævende Modsætning stilles en Vens „brave, kritikløse, kun lidt
ufine Elskværdighed", der passede sig ind i Samfundet, „delte sit
Fags og sin Bys Interesser, blev en god Borger, en lykkelig Mand
og et almindeligt Menneske."
Som Bangs og Nansens unge trætte Mænd lever han „et
halvt Liv med bitter Smag af gammel Brøst, i halve Forhold med
Stik af fordums Nag, hvor jeg i Smuler og Stumper har givet
formeget af mit Eget, ude af Stand til blot én Gang at give nok af
mig selv!" Men han er dog en anden, paa den ene Side mindre
larmoyant, paa den anden Side set næsten uden Ironi. I lige
Linie nedstammer han fra Topsøes unge Mænd, hvem han minder
om i Stemning, i Racens Finhed og Viljens Forsagthed, rigtignok
med et fjernere Forhold til Idealerne og en krassere Appetit paa
Livet. Dets sunde Styrke har han paa Forhaand opgivet Han
finder endda et tydeligt Behag i sin Tidssygdom. Der er noget
fornemt over den. Han bærer den diskret iøjnefaldende.
Og med alt indtages man af denne lille Bog, dens
Dobbelt-Stemning af forfinet Sentimentalitet og spidst spiddende Iagttagen.
Der er over den en legende Ungdom af erotisk Glæde og
Venne-förelskelse og en betagen Sans for Byens Lys og Luft og
Stemninger. Den unge Gustav Esmann er helt i den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
