Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Gulmann: Gustav Esmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gustav Esmann
417
tyrhoveder oppe". Han knuser dem ordentlig under sin
Levevisdom. Han gør sine Iagttagelser over Kunst og Litteratur. .Vi har
digtende Malere, Apotekere––Verdensdamer, Kogekoner, Gaard-
mænd, Studenter, Tugthusfanger, Pastorer og Ballonskippere. Vi
digter kort sagt alle sammen herhjemme. Det er underligt vore
Heste og Køer ikke er begyndt at digte med. Somme Tider skulde
man ogsaa tro det."
Noget af dette er nem Vittighed, og Oversnobben kan stikke
frem som en Slags Docent i højere Verdensvæsen. Men han
gransker ogsaa dybere — Fænomener som den „skikkelige,
københavnske Sladder, saa uskyldig fri for Vid, saa lykkelig ren for
Gift, kun at ligne ved lunkent, fedtet, højst en Kende surt
Op-vaskningsvand, hvori det gør saa velsignet at putte Næsen, mens
man bløder Næstens intime Linned". Han samler sine Indtryk til
Typer, som naar han med rolig Spot viser os den københavnske
Demimonde „borgerlig og højhalset beskeden, af blidt husligt
Tække, der gør den til et sømmeligt Hof om den Dronning
Margaretha Figur med Strikkegarnsnøglet i Haanden, som gamle
Thorvaldsen i ungdommelig Kaadhed kaldte for Venus". Han nærer
i øvrigt ikke ængsteligere Respekt for Bourgeoisiets Damer, den
majestætiske Pragtbille og den slanke, tailormade Etatsraadinde,
der greben af Tidens rivende Aand efterligner sin europæiske
Søsters humane Gerning, „de forstaar den Kunst at klare sig med
Ynde og smaa Midler, baade naar de gør Toilette og naar de løser
Samfundsopgaver" og indretter saa til Formiddagste og Hegn deres
tre smaa hyggelige Bagstuer paa Østergade til „Hjerterum, Terum
og Toiletterum". Han samler paa det nette unge Menneske og de
andre Typer i den københavnske Beaumonde, hvorfra de
formastelige uddrives — „og hvor skal de saa gaa hen?"
Men først og sidst rendyrker han selve Københavneren.
Indtagende er Billedet af ham som Politiker.
... Er han overhovedet noget af en politisk Karakter, saa er han
instinktmæssig Ligevægtsmand, den lykkelige, velfodrede Sørensen. Han
kan bære en politisk Kulør uden paa Brystet, den røde eller den hvide,
i Hjertet er han altid lidt af begge Dele, rødoghvid, som Dannebrog,
som Rødgrød med Fløde, som Kvæget paa de danske Enge . . . Han
bander ikke sin Tid. Han griner ad den. Han véd, hvem der saa
kommer til Fadet, vil han hugge den næste med Skeen over Fingrene.
Men der vil alligevel altid være Grød nok, for Danmark er det rigeste
Grødland i Verden. Og skulde Grøden slippe op, kan der jo begyndes
med Vællingen.
Tilskueren 1906 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
