Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Verdenssprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
Verdenssprog
digere samkvem mellem folkeslagene end noget tidligere; i 1780
havde Bentham dannet ordet international, og i 1864 blev dette ord
taget som navn på arbejdernes förste forsøg på en
verdenssam-menslutning. På alle områder fejrer internationalisme sine
triumfer: samfærdselsmidler og teknikkens udvikling i det hele
mulig-gör et handels- og turistsamkvem mellem folkene som man ikke
har kendt magen til. Man trænger til dybere åndeligt samliv med
de folk, hvis varer man indforskriver og hvis byer man farter til.
Og føler man varetoldgrænserne som et meningsløst levn fra
middelalderens afstængthed fra og rovpolitik overfor alt fremmed, så
føler vi mer og mer den endnu större meningsløshed af de
åndelige toldgrænser som sprogvirret skaber. At tanker er toldfri er
jo kun et gammelt lögnesprog; det betegner et ideal, men ingen
virkelighed. Vi betaler milliarder i told af alle åndelige værdier —
i form af betaling for oversættelser, men mest i form af den enorme
tid, dannede i alle lande må tilbringe med at lære fremmede sprog.
Og til trods for alle sproglæreres og oversætteres virksomhed går
der hvert år åndelige værdier tabt, fordi tanker der er fremsatte
i ett sprog, ikke blir bekendt eller ikke hurtigt nok og ikke fyldigt
nok blir bekendt i andre lande, så at uhyre meget arbejde må
göres om og atter om igen. Selv de værker der oversættes,
betaler åndelig told, idet meget få oversættelser er nogenlunde tro,
og sjuskede oversættelser paa anden hånd (gennem tysk eller fransk)
er endog reglen for de russiske og polske værker vi læser her i
Danmark. Høffdings bøger læses i Frankrig og England i
upålidelige gengivelser af upålidelige tyske oversættelser, hvorved ret
tragikomiske misforståelser kan fremkomme.
Vor tid føler altså særlig stærkt babelforbandelsen og må se
at komme ud over den utålelige tilstand, men hvordan? Er sprogets
formål det at samle, at bringe mennesker i forbindelse med
hinanden, så har sprogenes flerhed splittet dem. Forbindelsen lettes med
nogle, men umuliggöres med andre. Had mellem nationer er for
en stor del fremhjulpet ved sproglige forskelligheder; vi ser sprog
blive undertrykte med vold, og folk blive forfulgte med mord og
brand og med alle de mere raffinerede midler, vor „civilisation"
gir tyranner i hænder, blot fordi de taler anderledes end
undertrykkerne. „Was die sprache gevvollt, haben die sprachen zerstört."
Hvilke udveje har vi da til at bryde sprogflerhedens ulemper og
skabe en åndelig frihandel mellem landene?
Mange gode (og en hel del dårlige) hoder har tumlet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
