Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Verdenssprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenssprog
439
denne opgave, og to grupper af løsninger er foreslåede: man skal
samle sig enten om et kunstig lavet sprog eller om et af de
allerede foreliggende sprog.
De ældste forsøg på kunstige sprog er de såkaldte filosofiske:
alting klassificeres og betegnes efter pladsen i systemet. Således
hos den engelske biskop og fonetiker1 John Wilkins (1668): ba be
bi osv. betyder de store hovedafdelinger, bab bak ban osv.
underafdelinger, baba babe osv. underafdelinger under dem igen. For
exempel er de element, deb förste element, nemlig ild, deba flamme;
da gud, dab ånd, dad himmel; det modsatte betegnes ved o-, altså
oda fanden, odab legeme, odad helvede osv. Altsammen meget
snedigt gennemtænkt og så upraktisk som vel muligt. Det
konkrete, det man har mest brug for, får de længste ord og blir det
allervanskeligste at få indordnet i systemet, og der er næppe den
menneskelige hjerne der vilde kunne huske nok af systemet til at
benytte det, da alle tankeknytninger er helt vilkårlige. Hvorfor
står juridiske forhold (se), militærvæsen (st’), søfart (so) i samme
forhold til hinanden som frugter (ge), buske (gi) og træer (go) ? Af
sådanne „aprioriske" sprog harCouturat og Leau undersøgt og
beskrevet ikke mindre end sytten, fra Descartes til Dietrich (1902).
Ligeså upraktiske er de såkaldte pasigrafier, der kun ønsker
at være verdensskriftsprog, som hvert folk kunde læse på sin
måde, ligesom de forstår taltegnene 249 osv. på samme måde,
uanset hvad lydgrupper de knytter til dem, eller ligesom man kan
læse kinesisk uden at ha begreb om tegnenes udtale. Forsåvidt
som de benytter forskellige mer eller mindre vilkårlige figurer,
lider de af den store fejl, at de ikke eller kun med stort besvær
kan trykkes eller telegraferes. Til et mellemfolkeligt
meddelelsesmiddel må man vel nu også ha lov til at stille den fordring at
det kan telefoneres, d. v. s. tales; kun et tale- og skriftsprog har
nogensomhelt udsigt til at blive almindelig antaget.
Af sådanne har de nævnte franske historikere (foruden de
filosofiske sprog) tolv „blandede systemer" og 26 „aposterioriske",
d. v. s. grundede mer eller mindre på virkelige sprog. Det er let
nok at låve et nyt sprog, også temmelig let at låve et sprog der
er bedre, i alt fald i visse henseender, end natursprogene — men
at få folk til at bruge det, ja det er humlen!
Det bedst kendte er volajjük. I firserne var dette ord på alles
1 Se min Fonetik s. 23 f.
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
