Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gyrithe Lemcke: Pygmalion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pygmalion
465
med at skjule Ansigtet i sine Hænder. Men saa hildet var han
endnu i sine mandlige Vildfarelser, at han anklagede sig for at
have vakt Dæmoner i denne „rene" Kvindes Sjæl, som han ikke
formaaede at byde over, og han lovede sig selv at skjule sin
Skuffelse for hende og af yderste Evne at være hende til Vilje.
Og han holdt sit Ord saa godt, at hun for Alvor troede, hun
havde gjort ham til den lykkeligste Ægtemand. Han søgte jo
ikke andre Kvinder, og var han end selv lidt sky og tilbageholden,
saa afviste han dog aldrig hendes Kærtegn, hvoraf hun sluttede,
at de var ham til Behag. Ja, end ikke, da hendes fordums
Veninde dukkede op i deres Samliv og begyndte at fængsle ham med
endeløse Samtaler om Ting, hun selv fandt ganske interesseløse,
faldt det hende et Øjeblik ind at nære Skinsyge. Alt det, som de
to sad og talte om, havde jo intet med Kærlighed at gøre. Blot
hun selv fik Lov at sidde ved hans anden Side, føie hans Haand
mellem sine Fingre eller hans Ærme mod sin Kind, saa vidste
hun, at hun og ingen anden i Verden ejede ham, og hendes
Hjerte svulmede af Stolthed og Taknemmelighed.
Og hun fik Lov til at beholde ham alene; thi han var ingen
Ægteskabsbryder, det vidste ogsaa hun, den anden. Og der kom
den Tid, hvor hendes Besøg blev færre og til Slut ganske ophørte.
Hun var rejst fra Landet for at redde sin Sjæl. Jeg maa antage,
at det lykkedes hende; hun hørte til de stærke, som Livet ikke
saa let knuser, — jeg forstod det den eneste Gang, jeg saa’ hende,
blot af det Haandtryk, hun gav ham til Afsked, af den Sikkerhed,
hvormed hun uden Hjælp tog Skridtet fra den gyngende Baad op
paa Landgangsbroen.
Saa fortsatte han da sit Ægteskab, Gud og Mennesker til
Behag, og han avlede mange Børn, der hele Livet igennem forblev
ham lige saa fremmede som den Moder, der alene havde præget
dem.
Der fortælles i et gammelt, kyprisk Sagn om en Konge,
Pygmalion, som dannede sig en Billedstøtte af en Kvinde og derefter
blev optændt af saa heftig en Kærlighed til sit Værk, at han
bønfaldt Afrodite om at skænke Billedet Liv, for at han kunde tage
den levende Billedstøtte til Ægte. Hvilket ogsaa skete.
Digtningen har senere bemægtiget sig dette Sagn og udformet
det videre. Da Pygmalion en Tid havde frydet sig ved sin skønne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
