Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gyrithe Lemcke: Pygmalion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
Pygtnalion
Besiddelse og svælget i Stolthed over sit eget Værk. begyndte han
at fatte Lede ved dette Forhold; thi Kvinden havde alle Legemets
Fortrin, men ingen Sjæl, fordi han i sin Sanserus havde glemt at
bede derom. Hans Lede voksede bestandig og slog til Slut ud i
Raseriets Flammer, saa han en Dag greb sin tunge Mejsel og
knuste sin egen Skabning i Slag paa Slag. Hvorledes hans Liv
efter den Dag blev, — om Vanvidets Luer slog sammen over hans
Hoved, — om han rettede Mejselens sidste, tunge Slag mod sig
selv, — eller om han levede gladelig videre med dette Mord paa
sin Samvittighed, har Digteren undladt at fortælle os; men
dybsindig havde den Løsning været, om Billedstøtten i sit Fald havde
revet sin Skaber med sig og knust ham under sin Vægt.
Der udkom for næppe to Aar siden i Tyskland en velskreven
og bindstærk Bog: „Geschlecht und Charakter", hvis Forfatter,
trods sine unge Aar, maa have kendt mange Kvinder og staaet
dem saa nær, en Mand kan staa en Kvinde. Det fremgaar af
næsten hver Side i Bogen. Og, eftersom Forfatteren selv et Sted
siger: „Da Manden blev seksuel, skabte han Kvinden, og han
skaber hende bestandig paa ny, saa længe han vedbliver at være
seksuel", vedkender han sig altsaa Kvinden som sin egen
Skabning og har vel sagtens engang selv ønsket sig hende lige saa
mangelfuld og ynkværdig, som han nu afslører hende. At hun har
skuffet ham, taler kun til hans Fordel; man kan blot beklage, at han
har været saa uheldig som Skaber, at han over det uvæsentlige
har glemt det væsentlige. Mange Mænd før ham har gjort sig
skyldig i den samme Glemsomhed og maattet lide et helt Liv
under Følgerne. Men i Dr. Weiniger rejser Pygmalion sig i al sin
Vælde og lader Mejselen ramme Slag paa Slag den sagesløse
Kvinde, som han skabte sig kun til Lyst. Et Fænomen, som man
vel uden Betænkning tør henregne under Rubrikken: Sadisme, saa
meget mere som Dr. Weiniger selv siger, at alle geniale, seksuelt
udviklede Mennesker lider enten af Sadisme eller af Masochisme.
Altsaa: Pygmalion løfter sin Mejsel og sparer ikke paa
Kræfterne. Slag følger paa Slag: „Das Weib ist nichts als
Sexu-alitet!" „Das Weib hat kein Bewusstsein, keine Seele, kein
Ich, keine Individualitet, keine Persönlichkeit, keine
Frei-heit, keinen Charakter, keinen Wille, keine Logik und keine
Moral!"
Intet Under, at Statuen vakler paa sin Sokkel og sluttelig
styrter ned for et Spark af hans Fod: „Kvinden staar Dyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
