Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gyrithe Lemcke: Pygmalion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
Pygtnalion
at i al Kærlighed elsker Manden kun sig selv?" Og hendes Svar
er paa Forhaand givet. Hun tvivler sikkert ikke om, at hun er
den, som i dette Forhold elsker mest. Det er nemlig endnu ikke
gaaet op for Kvinden, at denne stuelumre Kærlighed med alle dens
forelskede Dikkedarer, dens idelige Ømhedsbeviser, dens evige Trang
til at beslaglægge et andet Menneskes Tid og Tanker, er af en
meget selvisk Karakter og allerbedst egnet til at jage Manden paa
Flugt ind i hans egne Tankers Verden, hvor Kvinden ikke kan følge
ham, selv om hun, som i dette Tilfælde, er et „kvikt Hoved" i
Besiddelse af Talenter — og tilmed læser baade Kant og Nietzsche,
Tolstoy og Weiniger, ja Renan og den indiske Gudelære. Hun
kan dog ikke dele sin Mands Interesser saa meget, at hans
videnskabelige Arbejde ikke bliver hende noget uvedkommende, som
fylder hende med Bitterhed og Melankoli. Man skulde synes, at i
det Øjeblik en af Naturen saa veludrustet Kvinde kom til at elske
en Mand højt nok til at turde dele sit Liv med ham, da maatte
hun ogsaa nødvendig komme til at elske hans Livsarbejde, om
det laa hende aldrig saa fjernt, og prøve paa at blive delagtig deri
for at kunne have ogsaa det fælles med ham. Thi at stige saa
langt ned som til at blive skinsyg paa sin Mands Livsgerning, det
burde være forbeholdt Kvinder af en lavere Kultur.
Den, som skriver dette, ønsker ikke paa nogen Maade, at
Kvinden skal frasige sig de Ejendommeligheder, som er
uadskillelige fra hendes naturlige Bestemmelse — allermindst, at hun for
at tilfredsstille sin Mand slavisk skal efterligne hans lige saa
typiske Mandsegenskaber. Men der har gennem Aarhundreders
forkvaklede Opdragelse udviklet sig Egenskaber hos Kvinden, som
saa langt fra at gøre hende egnet til Hustru og Moder
tværtimod gør hende aldeles uskikket til disse to vigtige Kald. Og
disse Egenskaber, som kun er hende af Forholdene paatvungne,
skylder hun sig selv og Samfundet hurtigst mulig at blive kvit.
Det er saaledes en alvorlig og skæbnesvanger Misforstaaelse, at en
vis Grad af Uselvstændighed gør en Kvinde bedst skikket til
Ægteskab; — det er en Opfattelse, som fra Begyndelsen af har sit
Udspring i Mandens Herskerlyst, og senere saa udmærket har forliget
sig med den i Tidens Løb udviklede aandelige Magelighed hos
Kvinderne. Tværtimod er Selvstændighed hos begge Parter paa
et Grundlag af solide Kundskaber og sund Dømmekraft en
uundværlig Betingelse for, at et Samliv mellem Mand og Kvinde kan
blive til et „virkeligt Ægteskab", som Ibsen siger. Det er en Mis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
