Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Cervantes og Don Quixote
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496
Cervantes og Don Quijote 496
umættelige „pius ultra" mødtes af en besk Virkeligheds: „ikke
længer frem!"
Cervantes’ Erfaring kunde da naturlig føre ham fra
Romantikkens Luftslotte ned til den nøgterne Virkelighed. Naar han gav
sig til at skildre denne, kom han i øvrigt ikke til at træde helt
nye Veje. 1 spansk Sindelag fandtes fra gammel Tid en statelig
Storladenhed, en højspændt Idealitet, der kunde blive mystisk
Gløden, forenet med en noget haard og stærk Realisme. Den
mærkes i Malerkunsten som hos Velazquez og Ribera, den træder
frem i Litteraturen allerede hos Ærkepræsten af Hita i 14. Aarh. og
den fylder „Lazarillo de Tormes", et lille Mesterværk af fyndig
Fortællen, krydret Lune og kraftige Farver. Det er en lurvet
Virkelighed, Lazarillo gengiver, Tiggerliv, Gavtyveliv, og i det Spor fulgte
Alemåns „Picaro (Gavtyv) Guzmån de Alfarache* (1599) og andre
pikareske Romaner, — der jo for Resten ogsaa er en Slags naturlige
Udløbere af Helteromanerne, Skildringer af Ridderlivets Bærme (jfr.
Vedels „Helteliv", Kap. XIII). Cervantes bruger pikareske Emner,
baade i „Don Quijote" og i Novellerne, især „Rinconete og
Corta-dillo" (hvis livfulde Tyvebilleder fra Sevilla det er morsomt at
jævnføre med Dekkers samtidige Studier i londonske Gavtyvekunster).
Men han griber derhos om en bredere og mangfoldigere
Virkelig-lighed, og — som Santa Teresa paa en lidt anden Vis — forener
han i sig den spanske Idealisme og Realisme, ja, dette dobbelte
Hang i Folkets Sind bliver den Grundvold, hvorpaa han bygger
sit Storværk.
„Don Quijote" har da dybe Rødder i sin Tid, i sit Folk og i
Forfatterens Oplevelser. Og rimeligvis naar de længer ned, end
man nu kan følge. Cervantes har sikkert taget frit for sig af
samtidige Hændelser, naar han kunde bruge dem. Somme Steder kan
man paavise det eller gætte det. Cervantes maa have haft noget
udestaaende med Folkene i Don Quijotes Hjemstavn Argamasilla,
den By, „hvis Navn han ikke gider mindes". Hvor Don Quijote
skræmmer Ligtoget (I. xix), hentydes der nok til den opbyggelige
Strid mellem Segovia og Ubeda om Juan de la Cruz († 1591); da
Folkene fra Segovia havde stjaalet den hellige Mands Lig og førte
det hjem til deres By, forskrækkedes de under Vejs af en Mand,
der pludselig viste sig for dem omtrent som Don Quijote i Bogen.
Cervantes’ bitre Ord om Hertugens Præst, „en af dem, som naar
de vil lære deres Herrer Sparsommelighed, gør dem gerrige", skal
sigte paa en Præst hos Hertugen af Bejar (til hvem „Don Quijote’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
