Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Cervantes og Don Quixote
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cervantes og Don Quijote
497
lste Del er dediceret); Præsten havde nok indtaget sin Herre mod
Gervantes, saa Dedikationen ikke kastede noget af sig. Selv
den ridderlige Røver Roque Guinart, i hvis Hænder Don Quijote
falder (II. lx), var en virkelig Person, der huserede mellem 1607
og 1611 og maaske var lige saa romantisk i Virkeligheden som i
Fortællingen.
Man kan dog være for hidsig til at jage efter Hentydninger
og Underforstaaelser hos Gervantes. Ligesom Shakespeare har faaet
sine baconske Smaadyr, er hans spanske Samtidige bleven
hjemsøgt af Fortolkere, som ikke har kimnet nøjes med at tage ham
naturlig, men har skullet vise deres Skarpsind ved at finde
hemmelige Meninger i „Don Quijote". Snart skal Bogen være et
Fejdeskrift mod Juan Blanco de Paz, en Fjende af Cervantes i
Algier, snart er den helt igennem et Angreb paa Inkvisitionen. Eller
den dølger politisk Satire, især mod Ministeren Hertugen af Lerma.
Lermas Sekretær havde 3 af Emanuel af Savoyens 5 Børn i
Varetægt; Sancho faar Løfte paa 3 af Don Quijotes 5 Æsler, — ergo!
Naar Don Quijote skaffer Andrés Ret med den Følge, at Drengen
bliver tærsket halvt ihjel af sin Husbond, saa er det Lerma, som
ikke værner Emanuel tilstrækkelig mod Henrik IV. Cardenio skal
være en Satire mod Paven, Marionetspillet præker Republik osv.
Man skulde synes, „Don Quijote" allermindst egnede sig til
Tumleplads for den Slags Dybsindigheder. Selve Bogen burde skræmme;
alt det er jo kun litterære Quijoterier.
Et Værk, der er rodfæstet i sin Tid og har suget fuld Næring
af den, vil have Udsigt til at kunne holde sig frisk i Eftertiden.
„Naar en Historie er god, tro og sandfærdig," siger Don Quijote,
„vil den leve i Aarhundreder." Men der kræves noget mere, for
at den kan faa Rang blandt Verdens ypperste Skrifter.
Naar „Don Quijote" er naaet saa højt, skyldes det meget, at
Cervantes i Ridderen af la Mancha og hans Væbner typisk har
fæstnet den dybe og evige menneskelige Modsætning mellem den
højtstræbende Idealisme og den jordbundne Materialisme, mellem
Aand og Kød. Andre har haft Greb i den: den findes hos
Aristofanes i „Akarnerne" og i Shakespeares „Henrik IV" mellem
Hot-spur og Falstaff; men den har faaet sit skarpe og klassiske
Udtryk i Don Quijote og Sancho Panza. Det er Modstillingen af de
to, som har bidt sig dybest fast i Eftertiden; den er gaaet alle i
Blodet, den kendes af Folk, for hvem Cervantes’ Bog ellers kun
er et Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
