Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Norges Uafhængighedserklæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530
Norges Uafhængighedserklæring 530
Henseende — i det Øjeblik har han sat sig selv ud af Funktion,
har ophørt at være Regent. Er derfor et Folk naaet til Enighed
om, at ingen vil være Minister — og naturligvis er enhver
berettiget til at nægte at være Minister—, saa har Folket paa den
lov-ligste Maade af Verden gjort Revolution og afsat sin Konge. Det
er en Generalstrejke — en Visnepolitik overfor Kongemagten,
ganske anderledes radikal end i sin Tid Folketingets overfor Ministeriet
—, og som ikke blot er juridisk berettiget, men — det maa alle
indrømme — i mange Tilfælde ogsaa overmaade moralsk berettiget.
Nægter Kongen Underskrift paa en Regeringsforanstaltning, alle
finder nødvendig for Rigets Velfærd, eller forlanger han gennemført
noget, alle anser for landsskadeligt, skulde det saa ikke være
moralsk berettiget, at alle vægrer sig ved at yde deres Medvirkning?
Men en saadan Boycottning af en Konge, er saavidt vides, et
originalt norsk Patent, og Opfindelsen og Iværksættelsen er en Bedrift,
som alle konstitutionelle Folk bør være Norge taknemmelige for.
Et nunc reges, intelligite! —som det hedder i Skriften. Det nytter
jo ikke at lukke Øjnene for, at Nationerne en Gang maa skride
til Afskaffelsen af den kuriøse Fortidslevning, som de europæiske
Kongehuse udgør. Men alle Konstitutioner er uheldigvis saa
akavet indrettede, at det ad lovlig Vej kun kan ske med deres
Samtykke eller deres Uddøen. Indtil der nu er udfundet den
ratio-nelleste og eleganteste Løsning, som kan tænkes.
Og saa nydelig let og sikkert den hele Operation er foregaaet!
Ogsaa heri er en Lære, som overrasker og giver noget at
tænke paa. Ingen Slinger i Valsen, ingen" Vaklen i Geledderne.
En Revolution i Stil med den lojale tyske Mønsterrevolution,
som Heine profeterede om, hvor Majestæten under alle mulige
Loyalitetsytringer bliver „nach dem Richtplatz kutschirt — und
unterthänigst guillotiniert;" man maa ogsaa erkende, at Kong
Oscar selv ved hele sin taktfulde og noble Fremgangsmaade,
vistnok med Vilje, har hjulpet med til, at alt kunde gaa saa glat
og formfuldt. Altsaa: Stortinget dekreterer en Formiddag, før
Christiania aner noget derom, at Kongen er afsat, og indsætter en ny
Regering. Da Kongen og det kongelige Tilbehør er udenfor Riget,
behøves ingen anden Af- eller Udsættelsesforretning end en
Meddelelse, og Indsættelsen foregaar ligeledes ved en Afstemning og
en Skrivelse. Det hele foranlediger sagtens i de første Dage
adskillige Smaaformaliteter oppe i Departementsbygningerne;
adskillige Etiketter maa ombyttes rundt i Administrationen, forskellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>