- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
531

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Norges Uafhængighedserklæring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Norges Uafhængighedserklæring

531

Navnetræk maa sprættes op, forskellige Skilter males om. Man har
nok ogsaa — forlyder det — for en Ordens Skyld ladet Generaler,
Amtmænd og Bisper en Times Tid efter bevidne den ny Regering
deres Loyalitet. Men all det øvrige Revolutionsapparat — Soldaters
Udrykning, Gadetumulter, Arrestationer, højtidelige Edsaflæggelser
m. m. — ganske sprunget over! Hele Embedsmaskineriet gaar sin
vante Gang videre, alt Folket lyder ganske selvfølgelig de
Michelsenske Kundgørelser saa godt som Kong Oscars: Skatterne vil komme
ind og de udskrevne Værnepligtige give Møde, og Domstolene vil
dømme og Politiet holde Orden og Folk vil høste og handle, sejle
og fiske ganske uanfægtet af Regeringsforandringen. Det er, dybere
set, alligevel ikke det Heineske „Philisterthum"; det er en
virkelig Mønsterrevolution af et moderne, oplyst Demokrati — uden store
Stæder og under nordlig Breddegrad. Men det er ogsaa et Æventyr
i Smag med „Kejserens nye Klæder* — det, som nu er overgaaet
Kongedømmet. Den Tap, som man havde bildt Folk ind, holdt
sammen paa det hele, og som vogtedes og omgærdedes paa alle
Sider som det allerfineste og vigtigste i hele Spilleværket — — i
ungdommelig Letsindighed gaar de hen og piller den Tap ud, og
— det mærkes slet ikke, der gaar ingenting istaa, ingenting ud af
Led — — Fortryllelsen er uigenkaldelig hævet. Selvom man nu
i Norge af Diplomati overfor Udlandet eller af Bondekonservatisme
beslutter sig til alligevel ogsaa fremtidig at holde en Tap, — den
Prøve har uimodsigelig gjort et slemt Knæk i det hele Tapsystems
Prestige. Naar Prins Gustaf har rejst rundt i denne Tid ved de
andre Kongehoflfer og præsenteret ogsaa den norske Krone, maa
det dog vel nok have generet baade ham og hans Værter og
Kolleger stadig at maatte se paa den i — al Fald midlertidige —
Annula-tionspaategning, hvormed samme Krone just var bleven forsynet
af DHrr. Michelsen og Berner.

Men det forstaar sig — Elegancen og Sikkerheden i det Skridt,
Norge har foretaget sig, er helt betinget af den uforlignelige
Enstemmighed, hvormed Pressen har talt og Tinget voteret, af den
Takt og det Tridt, som hele Folket har holdt i disse Dage. Har
Landets Natur og Næringsveje længe lagt en Splittethedens Aand
over Folket som en Forbandelse, Norge gennem hele sin ældre
Historie har lidt under, — alle Skovaasene, Bjergryggene og
Ødemarkerne, der laa og skilte Gaard fra Gaard, Bygd fra Bygd,
Fjorddal fra Fjorddal, dernæst hele Bondelivets og Skipperlivets
isolerende og antisociale Karakter — saa har Historiens Lære og den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:51 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0535.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free