Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. VI. Sidste politiske Periode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
557 Bidrag til Monrads Biografi
for at klamre sig til Magten af Herskesyge, afviste M. med
Indignation en saadan Insinuation o: naar Estrup fastholdt Magten, var
det ikke for selv at beholde den, men for at hindre Venstre i at
gennemføre sine efter hans Mening ganske uberettigede Fordringer
til Skade for Landet. Og hvad M. selv angik, saa hverken ønskede
han at faa Magten eller han troede at kunne udrette noget, hvis
han havde den.
Tildels foranlediget ved en Bemærkning af Konseilspræsidenten,
der alluderede til Monrads tidligere Udtalelser i de politiske Breve,
har M. selv givet en fuldstændig Forklaring af sine tidligere og
senere Forhold i Spørgsmaalet.
Derefter var han ikke nogen absolut Tilhænger af det
parlamentariske System, der har betydelige Ulemper ved at sætte en Præmie for
personlig Ærgerrighed og Parti-Intriger og ved at medføre hyppige
Minister-Forandringer, naar der er forskellige Partier i Repræsentationen. Men
enhver konstitutionel Forfatning maa nødvendigvis i Tidens Løb føre til
Parlamentarisme. Naar i et vigtigt Spørgsmaal Folkeviljen, maaske
gennem flere Opløsninger, hævder en anden Anskuelse end den, som
Ministeriet har, maatte enten dette vige sin Plads eller opgive sin Anskuelse.
Ogsaa uden for saadanne bestemte Konflikter er det nødvendigt, at
Repræsentationen har fuld Tillid til Ministeriets Dygtighed og Principper,
thi om overmaade mange Spørgsmaal kunde de færreste danne sig en
selvstændig Mening, men maa stole paa, at Ministrene er bedst i Stand
til at se det rette, ligesom det ofte gælder ligesaa meget om hvorledes
en Bestemmelse administrativt udføres, som om hvad den indeholder. Og
denne Fordring fra Repræsentationens Side mødes af en tilsvarende
Følelse hos Ministeriet. Naar dette ser sig ude af Stand til at gennemføre
sine Anskuelser, maa det af Æresfølelse ønske at trække sig tilbage, og
det vil indse, at naar man nu engang med eller uden Grund har tabt
Tilliden til det, skader det kun Sagerne ved at forelægge Lovforslag,
hvor fortræffelige disse end maatte være, idet der derved fremkaldes en
ugunstig Afgørelse, fra hvilken det kan være vanskeligt nok for
Repræsentationen senere at komme bort. — »Idealet er, at Ministeriet har
Flertallet i hvert af Tingene. Det næstbedste er, at det har et fast
Flertal i det ene af Tingene og kan sætte sin Vilje igennem i det andet,
om end med visse Modifikationer. Helst maa det have Flertallet i
Folketinget, fordi dette ved først at behandle Finansloven, faar den
overvejende Indflydelse paa Detaljerne og derved kommer i nærmere Rerøring
med Administrationen, og desuden efter sin Sammensætning plejer at
være mere uroligt og vanskeligt at regere, hvorimod det andet Ting i
Reglen er langt lettere at komme ud af det med".
Men Parlamentarismen burde komme af sig selv. saa at sige, udeu
at man mærkede det, ved ,den stille Magt". .Først naar den har fæstet
saa dybe Rødder, at den hersker uden Modsigelse, anerkendt af Alle,
først da tilstedes den at blive omtalt og proklameret som den store,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
