Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. VI. Sidste politiske Periode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558
Bidrag til Monrads Biografi
ledende politiske Grundtanke". Forinden ville Bestræbelser for at
gennemføre den kun tjene til at fremkalde en Reaktion, der forsinker
Prin-cipets endelige Sejr. Her tillands var vi endnu ikke modne til
Parlamentarismen, dertil stod den politiske Udvikling endnu alt for langt
tilbage og der var ikke Tale om to politiske Partier, besjælede af forskellige
Ideer, men, med enkelte Undtagelser, kun om to forskellige Samfundslag.
Men den var godt paa Vej til at gøre sig gældende. Hidtil dog kun i
negativ, „ministerfortærende" Retning: da Ministeriet Bluhme ikke kunde
sætte Forfatningen igennem, gik det af, det samme gjorde Grev Frijs,
da Folketinget nægtede Bevillingen til Forstærkningen, ogsaa del
Holsteinske og det Fonnesbeehske Ministerium veg for Folketingets Modstand.
Men nu forlangte Folketinget ogsaa den „ministerskabende" Retning. Men
dertil var Tiden endnu ikke inde og det viste sig ogsaa, thi „aldrig saa
snart Estrup rejste Anti-Folketings-Parlamentarismens Fane, før, med
Undtagelse af Bønderne, alle, Adel, Godsejere, Proprietærer, Handlende,
Haandværkere, Embedsmænd, flokkede sig om den imod „Bonde-Regimentet".
Under disse Omstændigheder vedblev han sin Opposition mod en
Parlamentarisme, hvis Tyngdepunkt dog altid vilde komme til at ligge i
Folketinget, men for at Parlamentarismen endnu skulde kunne trænges tilbage,
var det aldeles nødvendigt, at Regeringen ikke gjorde sig skyldig i
Misgreb. Men ulykkeligvis skete, efter M.’s Mening, dette ved den
provisoriske Finanslov af 1877 og endnu mere den i Ministeriets Forestilling
indeholdte Trusel. „Disse Misgreb gjorde, at jeg ikke længere turde
slutte mig til Ministeriet, og fremkaldte mit levende Ønske om, at
Parlamentarismen snarest muligt blev anerkendt fra alle Sider, da det efter
mit Skøn var den eneste Maade, hvorpaa vi atter kunde vende tilbage
til en nogenlunde jevn og rolig Udvikling af Samfundsforholdene".
Naar han saaledes fra nu af mente, at det Estrupske
Ministerium snarest muligt maatte give Plads for et Venstre-Ministerium,
var det paa Grund af de foreliggende Omstændigheder, men ikke
fordi han i og for sig ønskede, at Venstre kom til Regeringen og
i et Brev til Datteren af 19. April 1882 skriver han: „I flere
Henseender har jeg mere Tillid til et Højre- end til et
Venstre-Ministerium, kun i Landbospørgsmaal er det modsatte Tilfældet".
Rigsdagen sluttede d. 18. April og de Erfaringer, Monrad havde
gjort i den forløbne Samling, var ikke opmuntrende. Det var et ganske
andet Folketing end det, han havde kendt: nye ledende
Personligheder med andre Anskuelser, andre politiske Formaal, en anden
parlamentarisk Taktik. I dette Ting følte han sig fremmed, „han
kunde ikke følge med", han følte sig som „et Vrag". Han var
traadt ind i Rigsdagen med den Hensigt at være „Kit" mellem
Partierne. „Det lykkedes fuldkomment for mig at forbinde de
Moderate og de Radikale, paa Højre har jeg derimod kun virket
lidet, uagtet jeg dog altid stemte med Højre, naar jeg kunde dele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
