Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. St. Holbeck: Moderne Molièrekultus - I. Molièrestudiets Fornyelse - II. Molière-biografien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
643 Moderne Moliérekultus i Frankrig
et religiøst, eller rettere et antireligiøst. Michelet havde i
sin Tid sagt: „Shakespeare er stor, men Moliére har skrevet
„Tartuffe"." Disse faa Ord indeholder — i Præstehaderen
Miche-let’s Mund — en hel Fortolkning af denne saa meget
omdebatterede Komedie. Michelet vilde deri se, ikke et Angreb paa
Hykleriet, heller ikke paa denne eller hin Retning inden for Kirken,
men ganske simpelt et Angreb paa Religionen i Almindelighed, en
„machine de guerre", rettet imod Kirken, et efter de givne
Tidsforhold vel afpasset: écrasez l’infåme!
Denne Fortolkning blev greben med Begærlighed af Molierismens
radikale Fløj, der ikke blev træt af yderligere at uddybe den for
at kunne proklamere Moliére som Voltaires og Revolutionens
Forløber, den frie Tankes Herold, den moderne Humanitetsreligions
egentlige Stifter; hans Navn bliver et Symbol for den radikale
Republik, Gambettas og Paul Bert’s ateistiske Frankrig;
„Tartuffe" bliver Forspillet til Kulturkampen!
Naar dertil, som alt berørt, føjes Nutidens Trang til at rejse
jordiske Altre paa de himmelske Altres Tomter, har man sikkert
de væsentligste Elementer i den Moliéreforgudelse, som paa sin
Middagshøjde viste sig i Besiddelse af alle de Attributer, der
udmærker de mest yderliggaaende religiøse Sekter: den enfoldige
Overtro, Paastanden om egen Ufejlbarlighed, Fanatismen og
Intolerancen. Gennem et kort Overblik over, hvad Molierismen har ydet
paa de forskellige Omraader, skal der søges givet en Karakteristik
af Bevægelsens Natur og Retning og i Sammenhæng hermed
ogsaa af den Reaktion, som nødvendigvis maatte gøre sig gældende.
II. MOLIÉRE-BIOGRAFIEN
Det maatte fremstille sig som en uafviselig Opgave for den
nyfødte Molierisme at tilvejebringe en tidssvarende Biografi af
Digteren. Selv for de mest kyndige stod Moliéreskikkelsen som
en halvt mytisk Figur, hvis Historie nærmest var „une fable
convenue", væsentlig beroende paa usikre Traditioner og
barnagtige Anekdoter. Og netop den moderne litterære Kritik —
Sainte-Beuves og Taines — havde, som Forudsætning for al virkelig
Forstaaelse af et Digterværk, krævet et grundigt og alsidigt, paa
autentiske Dokumenter støttet Kendskab til Værkets Frembringer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>