Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Hertz: Lægemoral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lægemoral
657
siden, at en gammel djærv Fattiglæge gav en ung Pige, til hvis
syge, spæde Barn han var kaldet, en knaldende Lussing, da han
erfo’r, at hun foruden den spæde havde Tvillinger, der kun var et
Par Aar gamle. Der har hos Lægerne „af den gamle Skole" været
en vis brysk, bydende Facon paa Mode. Flaubert fortæller, at
Dr. Lariviéres Elever efterabede ham lige til hans Klædedragt.
Ogsaa uden at ty til Traditionens Magt er der
Omstændigheder nok, der kan forklare, at selv den mest tilbageholdne Læge
maa tage en Formynders Rolle overfor de syge og disses
Omgivelser. Sygdom slapper saa ofle den syges Energi og Vilje, og det
baade hos Mænd og Kvinder, at det af den syge føles næsten som
en Nydelse at give sig ind under en andens Vilje, ganske i Lighed
med den velbehagelige Følelse det kan være for en syg, der længe
har stridt mod sin Sygdom, naar han endelig har kastet
Forretninger og Arbejde til Side og føler det trætte Legeme slapt strakt
ud paa Lejet. I livsfarlige Tilfælde, hvor hvert Minut er kostbart,
er der ikke Tid for Lægen til at indhente den syges Sanktion til
de nødvendige Forholdsregler. Er den syges Omgivelser pjankede,
ude afStand til at samle sig til en fornuftig Bestemmelse, kan det
ogsaa være nødvendigt for Lægen at tiltage sig en ret stor
Myndighed. Denne Myndighed i Udøvelsen af Lægegerningen præger i
en ikke ringe Grad Hospitalsbehandlingen — og den menes vel
at være nødvendig af Hensyn til Disciplinen. Paa
Sindssygehospitalerne er ved Forholdenes Magt Overlægen overfor de syge
Forsyn, Formynder, den straffende og belønnende Retfærdighed, kort,
næsten som Pater familias i det gamle Rom, og da han tillige er
den øverstbefalende over hele Medhjælperstaben, indtager han en
suveræn Stilling, til hvilken der vanskelig findes et Sidestykke
andet Steds i Samfundet. Sindssygelægerne præges utvivlsomt
ogsaa undertiden deraf. Man fortæller om en — selvfølgelig
udenlandsk — Sindssygeoverlæge, at han var blevet saa uvant til at have
at gøre med andre Mennesker end de sindssyge, til hvis Meninger
han intet Hensyn kunde tage, og de underordnede, for hvilke hans
Meninger skulde være Rettesnoren, at han til sidst var ganske ude
af Stand til at afføre sig sin Forsynsrolle ogsaa udenfor Hospitalet.
Han havde kun Øre for sine egne Ord og Meninger og gjorde Indtryk
af at inddele Menneskeheden i to Dele: Paa den ene Side de
aandeligt umyndige, som levede dels i, dels udenfor
Sindssygeanstalterne, paa den anden Side sig selv, der havde løst alle Livets
Spørgsmaal og klaret alle Tvivl paa egne og de andre Menneskers Vegne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
