Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Hertz: Lægemoral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
658
Lægemoral
Der synes da virkelig at leve en Forestilling om, at Lægen i
sin ü’erning har andre Love for sine Handlinger end de gængse,
lad være at disse Love er „skrevne i Hjerterne’1 som Paulus
siger, hvilket oversat i moderne Sprog vil sige, at de er
Morallove. Men idet man vil give sig i Lag med at prøve Sandheden
af disse Forestillinger, møder der en Vanskelighed. Hvilken er
nemlig den almindelige Morallov, for hvilken alle Mennesker skal bøje
sig, men fra hvilken Lægen i visse Tilfælde skulde kunne føie sig
løst? I Frankrig vilde det være saare nemt at finde Svaret. Thi
der er man fra den Tid, da Paul Bert var Undervisningsminister,
saa lykkelig at have en lille Morallærebog, en Slags civil
Katekismus med Balslevske Forklaringer, i hvilken alle Moralspørgsmaal
er klarede „lige saa let som net". At henvise til den
protestantiske Kirkes Morallære som det Fundament, hvorpaa al Gensidighed
i Menneskelivet her i Danmark skal opbygges, vilde ganske vist
have den Fordel at bringe En i Overensstemmelse med det danske
Riges reviderede Grundlov; men de mange anderledes tænkende
vilde da staa tilbage som forlegne rodløse Eksistenser. Man savner et
bredere, mere almindeligt Grundlag at gaa ud fra.
For Historikeren Niels Bache, der var et godt Stykke af en
Satiriker overfor sine Medmennesker og havde et skarpt Blik for
deres Svagheder og Latterligheder, for ham var alt sligt
uvæsentligt, naar En efter hans Skøn var et godt Menneske. Han afskar
da med et eget Tonefald, som ikke glemmes, naar man har hørt
det, enhver personlig Kritik med de Ord: Han er en god Mand.
Mon delte at være en „god Mand" ikke er det samme som at
opfylde det „kategoriske Imperativ", Kants sædelige Grundlov:
„Handl efter saadanne Grundsætninger, som du kan ville, skulle
gælde som almengyldig Lov". Bedre Morallov gives vel ikke, og
man behøver saavist ikke at undse sig for at tage den til Maalestok.
M. Goldschmidt fortæller i sine Livserindringer om en Lærer,
der i hans Drengeaar havde stor Indflydelse paa ham og en Del
andre jævnaldrende Drenge. Denne Mand, „Hr. Thomsen",
indpodede i de unge den Fordring, de gamle Persere stillede til —
man kunde maaske sige til en persisk Gentleman, at han skulde
ride, skyde med Bue og tale Sandhed. Skal man tro Goldschmidts
Meddelelser, har disse Ord fulgt ham som Ledetraad Livet igennem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
