Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Hertz: Lægemoral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
664
Lægemoral
det af ham? Juridisk maa svares bestemt nej — men der er vist
ingen Læge, hvem det ikke en og anden Gang er hændet, at han
i sit stille Sind har ønsket, at han kunde svare ja. Er en
dødssyg meget forpint, vilde det være rent ud barbarisk at nægte ham
Lindringsmidler, selv om den Mulighed er til Stede, at disse
Midler vil bidrage til, at den Tid, den syge endnu har at leve —
og pines — i, forkortes, ja selv om maaske den Morfinsøvn, som
skaffer den syge Ro, bliver den sidste Søvn. I hvilke Sygdomme
en saadan Handlemaade er forsvarlig og i hvilke den vilde være
utilstedelig, er det ikke her Stedet at afhandle. En Oplevelse
indstiller sig i Erindringen ved disse Betragtninger: En ung medicinsk
Kandidat laa dødssyg paa Hospitalet af kronisk Nyresygdom,
forpint af den frygteligste Aandenød og Hjerteklemsel. Hans
Kammerater, der holdt meget af ham, bad Overlægen om at lade ham
faa en Morfinindsprøjtning. Nej, svarede den gamle, stædige
Theoretiker, i den Brigthske Sygdom giver man ikke Morfin! —
To Dage efter var den syge død under uafbrudte Pinsler. En af
den afdødes Venner, der hørte om det skete, sagde med Føje:
For Pokker, havde I da ikke selv en Morfinsprøjte!
Loven byder, at enhver skal gøre Oplivningsforsøg paa
Selvmordere. Det kan hænde, at de første Ord, Lægen efter lange
Anstrengelser med at bringe en Selvmorder til Live, hører fra
hans Læber, er disse: Herregud, hvorfor lik jeg ikke Lov til at
dø? Ofte maa Lægen, naar han lærer Motiverne til Selvmordet at
kende, i sit stille Sind beklage, at Loven har gjort ham det til
Pligt at spille et Forsyns Rolle i disse Forhold.
Ogsaa Staten og Samfundet i sin Helhed viser Lægen megen
Tillid. Aller stærkest træder dette frem i Forholdsreglerne mod
de sindssyge, baade naar der skal tages Bestemmelse om deres
Indlæggelse paa Sindssygehospitalet, om deres Tilregnelighed eller
Umyndiggørelse. For en Del Aar siden rejstes der fra nogle
Juristers Side Angreb paa Lægerne, fordi de uden de juridiske
Myndigheders Mellemkomst indlagde sindssyge paa Sindssygehospital
mod deres Vilje. Angrebene blev ført meget hidsigt; men det hele var
i Virkeligheden en Storm i et Glas Vand. Thi den „Kendelse* af
en juridisk Embedsmand, hvoraf Tvangsindlæggelsen fra den Tid af
blev gjort afhængig, støtter sig til Lægeerklæringen og kan
selvfølgelig ikke støtte sig til andet. De Lægeerklæringer, som af
Embedslægerne afgives i kriminelle Retssager vejer ofte stærkt i
den Afgørelse, som disse faar. I ’visse Tilfælde er en Lægeattest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
