- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
663

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Hertz: Lægemoral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lægemoral

663

„Recepten". Paa Landet lever der endnu en overtroisk Respekt
for Recepten. Det er for at faa en Recept, at man gaar til Lægen,
det er den, man betaler for, og faar man ingen Recept hjem med,
synes man ikke, at man har faaet noget for sine Penge. Giver
Lægen efter for denne Overtro og ordinerer unødvendig Medicin,
har han allerede Fodspidsen indenfor Svindelen. Den alvorlige
Læge bør opdrage Folk til at forstaa, at der er mange Sygdomme,
der forløber til Helbredelse uden Medicin, og at der er mange
Forholdsregler og Raad, hvorved Lægen kan gavne langt mere end
ved en Recept. Men Vidunderdoktor bliver man naturligvis ikke
paa den Maade. Der er Mennesker, som aldrig kan faa Medicin
nok, som „samler paa Recepter", har dem liggende i skøn Orden,
hver i sin Konvolut, ofte med de pudsigste Udskrifter. Det er
svært at bræmse denne Umættelighed og der hører en god Del
Smidighed dertil. — Men der er ogsaa Tilfælde, i hvilke Lægen
vel véd, at Medicin eller anden direkte Behandling er unødvendig«
men at paa den anden Side en lille uskyldig Ordination beroliger
den syge, der venter, at der „skal gøres noget". Vilde det ikke
da være taabeligt at være Principrytter? Uden at forbryde sig mod
den Ærlighed, som ellers bør kendetegne Lægens Handlinger, vil
han i slige Smaatilfælde kunne give efter for den syges Ønsker.
1 alle andre Tilfælde staar Lægen sig ved at mindes det gamle
Ord: Fals slaar sin egen Herre paa Hals.

Som ingen anden faar Lægen Grund til at blande sig i Folks
private Forhold, til at gøre sin Mening gældende om snart sagt
alle Livets Vilkaar, til at raade, til at lede — ja endog til en vis
Grad at irettesætte. Det drejer sig her ofte om en Indblanding,
der, hvis den kom fra en hvilken som helst anden, vilde blive
besvaret med et i mere eller mindre sirlige Talemaader indsvøbt:
Hvad kommer det Dem ved? — Det er et stort Ansvar Lægen tidt
tager sig paa, han skal derfor ikke uden tvingende Nødvendighed
handle, og der maa optrædes med megen Takt og Besindighed.
Det er navnlig Huslægestillingen, som giver Lejlighed til at gribe
ind paa denne Vis, Huslægegerningen, som udøvet paa rette Vis
kan gøre saa megen Gavn i Familielivet.

Til Lægen er betroet Brugen af alle Gifte og farlige Stoffer
som Medikamenter. Der er her et Spørgsmaal, som ikke kan
forbigaas. Har Lægen, naar han med Sikkerhed véd, at en
Sygdom gennem lange Lidelser uvægerligt vil føre til Døden, har han

da Ret til at forkorte Livet og Lidelserne, hvis den syge kræver

44.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:51 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0667.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free