Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Om Idealitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Idealitet
697
Idealitet. Det er altid godt, naar man vil behandle et Begreb,
da at gøre sig klart, hvorledes Navnet derpaa bruges i ganske
almindelig Tale, til Dagligbrug. Jeg noterer her tre Betydninger
af Ordet Idealitet: „Jo, der er noget virkelig ideelt ved
den Mand", — kan omtrent betyde: han er en Gentleman
(Modsætningen: Fordel — Ære). — „Gud! han ser dog vel ideelt
paa Ægteskabet?" — kan betyde: ikke blot som paa en Handel
eller noget rent sanseligt, men som paa noget, der kommer Hjertet
ved (Modsætningen: det materielle — det sjælelige). — „Alt,
hvad Etatsraaden foretager sig, er præget af sand
Idealitet", d. e.: han gør det alt for Fædrelandets Skyld eller til det
gemene Bedste (Modsætningen: det private, egoistiske — det
almene). I alle tre Tilfælde kan man sige, at „Idealitet" bruges i
Betydningen „noget godt"; derimod ser man, at den egentlige
Betydning af Ordet: „ideel", nemlig „fuldkommen", ofte glemmes i
daglig Tale.
Dette stemmer ganske godt med vore Dages Filosofi, der heller
ikke anerkender anden Idealitet end den, hvortil Hverdagslivet,
Skridt for Skridt, gennem gradvis Udvikling efter sine egne,
naturlige Love, kan naa.
Betragter vi derimod Platons Brug af Ordet: hvad han mener
med sit eiåoç eller idea, — og det er jo dog hans Anvendelse af
Ordet, der har givet det almindelig europæisk Borgerret i Sprogene,
— da ser vi det ideelle som en Verden for sig, til hvilken der
ingen naturlig Adgang er fra den materielle Verden; som ikke har
Aarsagsforbindelse med denne; som Sjælen først gennem Døden
kan naa. En i absolut Betydning fuldkommen Verden, i Forhold
til hvilken alt det gradvise bliver lig med det ikke-værende.
Tanken om en saadan fuldkommen Verden, mod hvilken Sjælen
higer, — i sin Eros, som Platon sagde, — er nu til Dags bandlyst
fra Filosofien. Man sætter jo ganske vist heller ikke nu nogen
Aarsagsforbindelse mellem det materielle og det ideelle, men man
erklærer begge for de to Sider af samme Sag, nemlig af
Virkeligheden, og i denne gaar alting gradvis frem efter Naturens Love.
Tanken om en ideal, en fuldkommen Verden hører i vore
Dage Religionerne til.
Da nu mange Mennesker har vendt sig bort fra det religiøse,
nægter, at der er noget Himmerig, saa mener de i Almindelighed
ogsaa, at selve Idealiteten, selve Sjælens Higen mod det absolutte
er dem fremmed og uvedkommende.
Tilskueren 190Ö 46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
