Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marie Bregendahl: I Haabets Skær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Haabets Skær
805
Der stod hende en saadan Iivsvarmende Fryd i Kroppen, saa det
forpjuskede graa Haar formelig lettede paa sig og tog til at bruse og de
runkne Kinder rødmede helt ned i Hagens kraftige, ustudsede Skæg.
Hendes Tanker næsten fraadsede i Forhaabninger, og hendes
Sind soldede i Fremtidslykke. — Hun taler om at købe en
Barnevogn til Datterdatteren, om at løse sin sorte Kjole hjem fra
Assistentsen, om at tage i Skoven til Sommer og drikke Kaffe paa
„Bakken".— Det kommer, siger hun, det kommer alt sammen, naar
bare man har Taalmodighed og giver Tid.
En Stund efter slaar Tankerne et Øjeblik ind i et roligere Trit,
hun snakker Fornuft til sig selv og giver sig Stunder til at se
Sagen fra flere Sider. Hun kan nemlig godt indse, at disse Skøjter,
brugte som de er, ikke i og for sig er saa farlig meget værd, og
véd godt, at der for de samme Penge kunde have været købt
noget, der havde været mere nyttigt. — Men hun skuer dybere i Tingene,
ja gaar bag om dem. Thi hun hæfter sin Opmærksomhed paa
den Drivkraft, der har bevæget Manden til dette Indkøb, ved den
Vilje til Venlighed og Erkendtlighed, som disse Gaver aabenbarer.
Det er jo det, man kan forstaa, siger hun, han har da tænkt
paa vos. — Og det kan da heller ikke have været for det værste,
føjer hun til og lægger i det samme det forpjuskede graa Hoved
paa skakke og smiler næsten skælmsk.
Men derpaa sætter hun Farten op igen og kører i fuldt
Firspring op ad Haabets dejlige, lysegrønne Bakkeskraaning.
Naar nu Dagene bliver længre og der bliver godt med Arbejde,
kommer nok han, Svigersønnen, til at tjene Penge, — mange Penge
kanske; og faar han da først begyndt paa at bringe noget til Huse,
— ja egentlig har han jo begyndt, indskyder hun og gør et
betydningsfuldt Kast i Luften med Skøjterne, saa mener hun, det skulde
være mærkelig, om han ikke nok skulde faa den herlige Vane at
blive ved dermed. Kan hænde, de saa med Tiden kunde faa det
helt velhavende deroppe paa Kvisten, faa Paalæg paa Smørrebrødet,
varm Mad til Hverdagsbrug og Steg om Søndagen. — Og saa var
der ogsaa saadan en Ting som en ny Madras til hendes Seng, for
den hun har er sandt at sige lige til Rotterne. Jernsengens
Midterstang føles saa tydeligt igennem, som var der kun et Lagen mellem
den og Kroppen. Det er omtrent, som hun red paa Træhest, siger
hun. — Og saa tager hun til at skoggerle. — For i Dag er det
jo som om Anskaffelsen af den Madras var en næsten overvunden
Vanskelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
