Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marie Bregendahl: I Haabets Skær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
806
I Haabe ta Skær
Tekedlen begynder at synge der henne paa Gasapparatet og
Veninden giver sig til at låve Kaffe, som hun siden skænker for
dem henne ved Køkkenbordet. — De drikker én Kop, de drikker
to Kopper og de drikker en lille Taar til, og Madam Larsen bliver
ved at snakke og snakke og øse ud af sit varme Hjertes fulde, rige
Glæde. — Thi nu har hun faaet Tegnet, som hun har trængt saa
inderligt til og længtes efter saa længe: Erkendtlighedstegnet. —
„Han har da tænkt paa vos, — og det kan ikke have været for
det værste," siger hun endnu en Gang.
Og selv da hun staar i Døren for at tage Afsked svinger hun
med Skøjterne og Træskoflasken og smiler og ler og smiler. — Nu
har man da set, der er godt i ham, nikker hun, og naar man
bare ved, der er det, saa — — —
Ordene glipper for hende, hun faar ikke Sætningen fuldført.
Men Tankerne vandrer videre ud ad lyse Fremtidsveje, og hendes
Ansigt straaler i Haabets skønne Skær.
Klip—klap, klip—klap gaar det et Øjeblik efter lystigt opad
Trappen. — De Trin var ikke til at tage fejl af. Det var Madam
Larsens, og i Dag var der kommet den gamle fornøjelige Klapren
ijde store Mandfolkefjedersko.
Marie Bregendahl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
