- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
827

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. St. Holbeck: Moderne Molièrekultus. III. Molièrefortolkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

827 Moderne Moliére kultus i Frankrig

staar Céliméne som det evigt-kvindelige i hele dets „horreur".
Det vil da indrømmes, at der er Opfattelser nok at vælge imellem.

Med Hensyn til „Tartuffe" vil man træffe en næsten lige saa
stor Mangfoldighed af indbyrdes modstridende Opfattelser. Nogle
ser i „Tartuffe" et Angreb paa Jesuitterne, andre et Angreb paa
Jansenisterne, atter andre paa en tredje Retning, som, modtagende
sine Impulser snart fra den ene snart fra den anden Side, havde
tiltvunget sig et vist Herredømme over Samvittighederne og
udøvede et stærkt Tyranni, der endog føltes af selve Kongen; og
endelig er der dem, som hævder, at Moliére med priselig Upartiskhed
har rettet sit Angreb mod allé Retninger paa én Gang. Hele
denne Side af Tartuffe-Diskussionen hører imidlertid — synes det
— Molierismens Barndom til; det er ud fra ganske andre
Synspunkter, man nu hævder „Tartuffe"s Betydning som et afgørende
Vendepunkt i Menneskehedens aandelige Udviklingshistorie, idet
man nemlig deri vil se den frie Tankes Oprør mod Kirkens
Autoritet. Det var saaledes, „Tartuffe" var bleven opfattet af
Bos-suet og Bourdaloue, og dette Syn har Kirkens Mænd stadig
bevaret. Det var derfor i lange Tider Moliérebeundrernes Opgave
at imødegaa denne Kirkens Opfattelse og — med Henvisning til
Moliéres egne Ord, dels i de saakaldte „placets", dels i selve
Komedien (Cléantes Replikker) — at paa vise, at det ikke er Kirken,
Kristendommen eller Religionen, Moliére har villet angribe, men
ene og alene Hykleriet. Nu har Piben imidlertid faaet en anden
Lyd. For det moderne radikale, ateistiske Frankrig, der nu
en Gang havde valgt sig Moliére til Skytsaand, var det netop
i højeste Grad belejligt at give den klerikale Fortolkning af
„Tartuffe" Medhold. „I har Ret," lyder det fra Molierismens
radikale Fløj; „Tartuffe" er en „machine de guerre" imod
Kirken; det er netop derfor, vi beundrer Moliére." Og man
paa-viser nu, at der er god Overensstemmelse mellem
„Fruentimmerskolen", „Tartuffe" og „Don Juan"; i alle tre Komedier spores
Oprørsaanden mod Kirken og dens Dogmer — gennem Spotten over
Helvedeslæren, gennem den Maade, hvorpaa Moliére lader Orgon
og Madame Pernelle lægge deres Religiøsitet for Dagen og endelig
gennem den mandige Stolthed og det Vid, hvormed Don Juan
møder Sganarelles Argumenter. — Forgæves indvendes det, at
Moliére i de bestemteste Udtryk har hævdet som sin Hensigt blot
at ramme Hykleriet, „les faux dévots"; man bør — svares der —
ikke lægge altfor megen Vægt paa den Slags Forbehold, som

54*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:51 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0831.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free