Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. St. Holbeck: Moderne Molièrekultus. III. Molièrefortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
828
Moderne Moliére kultus i Frankrig
Tiden og Opinionen nødvendiggjorde; de af Cléante udtalte
Anskuelser er netop denne Moliéres Indrømmelse til Opinionen,
ganske ligesom Don Juans Endeligt blot er dikteret af
Konvenienshensyn. Moliére var Rabelais’ Søn og Voltaires Fader, i ham
mødes Renaissancens og Encyclopædismens Aand! — Men til
Støtte for denne Teori har det rigtignok været nødvendigt at
»fortolke" i en ret enestaaende Udstrækning. Man har tillagt
Moliére Forestillinger og Meninger, som han umulig kan have
haft; man har ved at gøre ham til en Krypto-Jakobiner „taget
fejl af Aarhundrede". Og - hvilke Konsekvenser vilde det ikke faa,
dersom man ganske vilde se bort fra Digterens egne Erklæringer?
Dersom han blot pro formå siger, at hans Hensigt er at
ramme Hykleriet og ikke „les vrais dévots", og dækker sig bag
denne Erklæring for at kunne skabe „une machine de guerre"
mod selve Kirken, saa er Moliére jo selv den største af alle
Hyklere. Saa er maaske ogsaa „l’École des femmes" en „école de
démoralisation", „George Dandin" en Forherligelse af
Ægteskabsbruddet og „Misantropen" et Forsøg paa at gøre Dyden latterlig,
saaledes som allerede Rousseau havde hævdet
Vilde man et Øjeblik tænke sig en saadan Fortolkningskunst
anvendt paa vor egen Holberg — f. Eks. paa „Jeppe paa
Bjerget" —, saa vilde det være dens Opgave at vise, at „Jeppe",
langtfra er en komisk, men tværtimod en tragisk Figur; vi skal ikke le
over Jeppes Naragtighed, men harmes over en Samfundstilstand,
der kunde frembringe en Jeppe som et ganske normalt Produkt
Med andre Ord: Holberg har i „Jeppe paa Bjerget" røbet
yderlig-gaaende radikale Anskuelser. Man maa ikke lade sig vildlede af
Baron Nilus og hans Slutningsreplik; de indeholder blot et af
Konvenienshensyn dikteret Forbehold, en klog Indrømmelse til
„Specta-tores"; Tiden var nemlig endnu ikke moden til at høre Sandheden!
Det er slige Anakronismer, den molieristiske Fortolkning stadig
har gjort sig skyldig i. Mange af disse Kritikere maa snarest
betegnes som Bearbejdere, der har lagt Moliéres Værker saaledes til
Rette, at de kunde bruges som Støtte for denne eller hin rent
moderne Livsanskuelse. I Stedet for den sunde Latter over alt
det låve, hule, forlorne og unaturlige, skulde Moliéres Komedier
nu være Udtryk for en livs- og menneskefjendsk Pessimismes
overlegne Haan; i sin Følelse af at være et „Overmenneske",
der vilde gaa uforstaaet i sin Grav, skulde Moliére fra først til
sidst have givet sig sin Menneskeforagt i Vold. Intet Under der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
