Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. H.: Skolelærer og Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skolelærer og Statsmand
843
staar Folket, men forveksler det med deres egen lille Klike. Men i vor
Iver for at komme Professorpolitiken tillivs, har vi opnaaet at faa en
Skolelærerpolitik, der i Snæverhed ikke giver den anden noget efter. Her
er det atter den afgrænsede Kres af Folket, som en Landsby rummer,
der forveksles med det hele Folk. Lød en politisk Tale af Hall eller
Lehmann saadan, at den gik hen over Hovedet paa Bønderne, saa er det
nu de studerede, der behandles som Luft af Hr. J. G. Christensen. —
Men hvem skal da være Politikere? Naar hverken Professorer eller
Skolelærere maa komme med, hvem da? Gr det ikke det gamle
spidsborgerlige Ord: Skomager bliv ved din Læst, der her appelleres til?
Det kan være sandt nok, men det er alligevel uheldigt, at det netop
er blevet Lærerstanden, der har leveret Politiken saa mange ledende
Personer. Der gives nemlig ingen Profession, der i den Grad bliver
siddende paa sin Mand ogsaa udenfor Kaldet som en Lærers. Hans
Virksomhed hviler derpaa, at han optræder som Autoritet, som Formynder,
hans Meninger kan ikke gøres til Genstand for Diskussion; thi den, der
siger ham imod, forbryder sig mod hans Værdighed.
Af dette med det rigtige Statsmandsstof uforenelige Lærer-Stof er
det desværre, at saa mange af vore Politikere er gjorte. Skæbnen har
ogsaa villet, at det Parti, hvorfra man med størst Spot er faldet over
Konsejlspræsidentens Skyttetale, til ledende Statsmand har en Mand, der
er af ganske samme Skolelærertype som Hr. J. C. Christensen. Det gør
et eget Indtryk paa os andre, at se Dr. P. Munch i sit Tidsskrift
udlevere Hr. J. C. Christensens Skyttetale til sine Læseres Medynk. Enhver,
der har set Hr. P. Munch paa en Talerstol, ved dog, at den Virkning, han
gør, beror derpaa, at han taler som en Katekismus. At det ikke er
Luthers Katekismus, er i denne Sammenhæng ligegyldigt. Han virker i
dogmatisk Aand, belærer sine Tilhængere, irettesætter sine Modstandere,
giver dem over Fingrene med Linealen, hvis de er særligt vanartede.
Ogsaa han forveksler en Folkeforsamling med en Skole, ganske vist en
konfessionsløs Skole, men- dog ikke en Samling voksne Mænd.
Vi griber i Rækken af Dr. Munchs politiske Taler og vi finder hans
Grundlovstale i Herthadalen fra sidste Grundlovsdag. Her er altsaa en
politisk Festdag med en bred folkelig Feststemning, her er en
Forsamling af forskellige politiske Partier, Lejligheden er udmærket til at sige et
Ord, der har Bud til os alle, der kan sætte vore politiske Tanker i Sving
og udvide vor Horisont. Lad os sætte Boret ned her og undersøge den
politiske Dannelse, naar den faar sit Præg fra denne Side.
Hør dal Det er Junigrundloven, Hr. Munch taler om: Der bier
større Lighed mellem Landets Borgere. Hoveriet afskaffedes.
Fæstevæsenet indskrænkedes. Næringsfriheden indførtes. Der kom Orden og
Sparsommelighed i Finanserne. Tallotteriet afskaffedes. Den aandelige
Frihed førtes et Skridt fremad. Frimærkesystemet indførtes, osv. osv.
Hvad er dette? Er det en politisk Tale? Eller er det ikke snarere et
Udtog af Kofods lille Danmarkshistorie eller hvad den hed, den
Lærebog, vi alle husker fra vor Skoletid.
Nu er det ikke vor Mening at ville dyppe Dr. Munch i hans eget
Fedt og spotte denne Tale. Vi henholder os til „Politiken"s Lovsang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
