Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hagensen: Rudyard Kipling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
858
Rudyard Kipling
„mit Hus er mit Harem", og denne Anskuelse forstærkes naturligt
ved Livet i Indien. „Vent ikke, at en Kvinde skal forstaa dit
inderste Jeg," skriver Kipling, „thi den menneskelige Sjæl er et
meget ensomt Væsen, som ikke maa forstyrres. Stol ikke paa
andre Menneskers eller paa Samfundets Moral, og giv ikke nogen
Lov til at beskæftige sig med din."
Men for en Mand, hvis Livssyn er af denne Art, kan
Begreberne godt og ondt ikke have moralsk Betydning, og hans
Gud kan ikke være et abstrakt Kompleks af Egenskaber, der stiller
etiske Fordringer til Menneskene og dømmer dem, naar de ikke
kan tilfredsstille ham. Hans eneste, praktiske Morallære er denne:
»Slaa hver Mand, og hjælp hver Kvinde, saa er du aldrig langt
fra det rette." Men ellers „. . . . hvad der er Forbrydelse i
Clapham, betragtes som Dyd i Martaban, og skønt der findes
hundrede hinanden modsigende Morallove, er dog hver eneste en
af dem rigtig."
Man kan da forstaa, at han ikke har nogen høj Mening om
de dogmatiske Religioner og deres Gudebilleder. I „McAndrews
hymn" lader han en gammel, filosofisk Skotte sige følgende om
den ortodokse Kristengud: „I gør Gud til en Skygge af jer selv,
til en forfængelig og misundelig Fetisj, som kun er stærk, naar
det gælder om at gøre ondt, som morer sig med at pine Sjæle og
knuse Liv for Spøg." Den almindelige, kristne Gud for „Verden,
som den burde være," tror han ikke paa, men irreligiøs er han
ikke. Tværtimod, han er besjælet af den dybe Religiøsitet, som
ofte skjuler sig under tilsyneladende Materialisme. Hans Gud er
den store, enøjede og med Elefantsnabel prydede Dungara, Guden
for Verden, som den er.
Verden, som den er — det er det eneste, der bliver tilbage
for en Mand, der har frigjort sig for alle tillærte Forestillinger om
Livet, om Menneskene og om Gud. Sandsynligvis reduceres de
fleste tænkende Mænd i en tidligere eller senere Periode af deres
Liv til denne „Materialisme", men desværre undgaar saa godt
som ingen af dem, heller ikke Kipling, at rammes af en eller
anden, religiøs eller filosofisk, Form for Yatsygen — den Galskab,
der greb Buria Kols Sønner og Døtre, da de glemte Dungara og
skjulte deres Nøgenhed under Klæder. Jeg erindrer i Øjeblikket
kun én større Aand, som har været klartskuende nok til at forstaa,
at Troen paa Verden, som den er, ikke er gold, men dyb og sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
