Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hagensen: Rudyard Kipling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rudyard Kipling
861
„Alle, undtagen den, der vækker Elskov i Menneskenes Hjerter,"
sagde Krishna.
„Gaa tilbage til Hytterne og gøgl for de unge Mennesker. Brahma
drømmer endnu — og før han vaagner, skal Guderne ikke dø."
Dette er det eneste Sted, hvor Kipling uforbeholdent har
givet sin hedenske Mening til Kende. Saa længe Menneskenaturen
har Hang til at drømme, vil der stadigt tros paa Guder, men
Gudebillederne og Gudenavnene vil skifte. De gamle Gudefantomer
synker ned til at blive ringeagtede Afguder, Jungleguder, medens
andre hæver sig op fra Junglens Vildnis for lidt efter lidt at blive
Genstand for Tilbedelse og Lovprisning. Brahmas Drømme
besjæler dem.
For Kipling kom de gamle Guder for „Verden, som den burde
være" til at staa i det rette Lys — som Repræsentanter for
Ufuldkommenheden. I deres Sted opstod der nye —
Repræsentanter for den af Mennesket skabte Verden, som besjæles af den
mekaniske Kraft, og i hvilken alt er saare godt. Han jamrer ikke
mere over Ufuldkommenheden, men jubler over vor
Fuldkommenhed. Efter at han har set sig om i Verden, har han forstaaet, at
vi nu uden Betænkning kan sætte det gamle Forsyn paa Aftægt
og selv overtage Bedriften. Vi kender Lovene for Naturen og
Livet, og vi har lært at føje os efter dem — eller at omgaa dem.
Jorden er taget i Besiddelse af Menneskene!
Livet i Indien giver ikke Anledning til optrævlede,
psykologiske Betragtninger. „I dette Land, hvor man ser virkelig
Menneskehed — raa, brun, nøgen Menneskehed — uden noget mellem
sig og den blændende Himmel og kun med den udpinte, misbrugte
Jord under sig, kommer de fleste Mennesker tilbage til simple
Teorier." De indfødte er enkle Karakterer, og deres Liv bevæger
sig i saa jævne og lige Baner, at det for en hvid Iagttager
næppe frembyder nogen Nuance. Med de indvandrede Europæere
er Forholdet noget lignende. Saa snart de kommer bort fra
Civilisationens Byer, fra de Tusinder af Indtryk og Paavirkninger, viser
det sig oftest, at de ikke er saa dybe og sammensatte Væsener.
Den kunstlede Intelligens og Livserfaring, som man har samlet sig,
bliver værdiløs, naar man kommer ud i det ukendte Liv og fra
Parlamentsmedlem, Promenadeløjtnant eller Digter reduceres til et
oprindeligt Menneske. Selv de mest grundfæstede Instinkter
simplificeres, hvad enten Grunden dertil nu maa søges i de grandiose
Tilskueren 1905 55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
