Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hagensen: Rudyard Kipling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
862
Rudyard Kipling
Forhold eller i Klimaet. Afgørende Kærlighedsscener skildrer
europæiske Skribenter under Opbydelse af alle deres Evner som
Psykologer. Hos Kipling derimod ledsages et heftigt
Kærligheds-udbrud af hysterisk Graad eller af Latteranfald, der kan ende i
Vanvid. Den paa én Gang sløvende og tændende Sol forlener
Tanker og Følelser med en skøn og brutal Grovhed, med en
Styrke og Klarhed, som er ukendt under køligere Breddegrader, og
som Europæere slet ikke forstaar. Endskønt Personerne i Kiplings
Bøger alle staar lyslevende for Læserne, er de dog ftildstændig
blottede for psykologisk Sminke. Han gaar uden om de lange
Redegørelser — „denne Historie kan de forklare, som véd, hvordan
Sjæle er indrettede, og hvor Grænsen for det mulige ligger. Jeg
har levet længe nok i dette Land til at vide, at det bedste er intet
at vide."
Den indiske Kipling føler sig derfor ikke som Digter i
europæisk Forstand. Han sætter Handlingen over Tale om Handling,
det virkelige, sansede Liv over det indre Sjæleliv, og dette har
ført ham til at iklæde sine Fortællinger den „korte Historie "s halvt
journalistiske Form.
„Short stories" er en specifik engelsk - amerikansk Form for
Litteratur. Jo kortere, med jo mindre Udenomssnak en Historie
kan fortælles, des bedre passer den for de smarte Angelsaksere.
Paa Kontinentet, hvor den romanske Smag endnu hersker,
bekvemmer man sig derimod nødigt til at indrømme den korte
Historie nogen Værdi — og dog kan den endnu bedre end Digtet
formes til et afsluttet, helstøbt Kunstværk. Den, der først bragte
den til Ære og Værdighed, var Bret Harte. Da han ved
Begyndelsen af sin Løbebane overtog Redaktionen af „Overland
Monthly" i Kalifornien, besluttede han at gøre dette Tidsskrift til
et Hjemsted for den særligt amerikanske Litteratur. Men da han
skulde til at se sig om efter Stof, viste det sig, at der kun
eksisterede Efterligninger af den engelske Litteratur. Det eneste, der
med Rette kunde gøre Fordring paa at kaldes amerikansk, var en
vis Art Anekdoter, som virkede ved en egen, tør Humor, ved
maksimale eller minimale Overdrivelser. De hørte hjemme i
Whisky-shoperne og i Guldgraverlejrene, og deres Ophavsmænd var just
ikke litterært dannede; men da der nu ikke var andet, maatte
Bret Harte nøjes med dem. Anekdote efter Anekdote opsamlede
han, raa og tunge, men tillige glimtende og lødige som de Klumper
af Gulderts, hans kaliforniske Venner fremdrog af Jorden, og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
