Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup: Paris’ Belejring i Krigen 1870—71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
884
."Paris’ Belejring i Krigen 1870—71|
ved Sedan og tvungen til Kapitulation, og samme Dag vendte
Bazaines Hær efter to Dages frugtesløs tKamp (137,000
Franskmænd mod 36,000 Preussere) tilbage til haabløst Fangenskab
under Metz’ Kanoner. Dermed var Felttoget afgjort; den Vildfarelse
laa nær, at det ogsaa var endt Med Undtagelse af Kong
Wilhelm, der advarede mod for megen Optimisme, ventede man i det
tyske Hovedkvarter ikke længer nogen alvorlig Modstand. De to
Hære, der havde sluttet Jernringen om Sedan, — Kronprinsen af
Preussens og Kronprinsen af Sachsens — dirigeredes straks mod
Paris for at slutte den dér. Det var jo kun en Genoptagelse af
den Marchretning, man for ti Dage siden var afveget fra — paa
Underretningen om Mac Mahons „eventyrlige Tog" til Metz.
Imidlertid var Forholdet nu et andet. Man havde dengang ventet at
finde Mac Mahons Armé foran Paris; denne eksisterede nu ikke
mere. Det Spørgsmaal kunde opstaa, om der nu overhovedet var
nogen Grund til at drage mod Paris. Krigen var virtualüer til
Ende. Bismarck hældede til den Mening, at man skulde indrette
sig huslig i de erobrede Departementer, indtagende en
Defensivstilling og afventende Virkningen af Frankrigs indre Splid. Han
henstillede imidlertid kun denne Plan uden at forsøge paa at sætte
den igennem, og den militære Ledelse har vel nærmest betragtet
den som et kuriøst indfald; i hvert Fald er den ikke alvorlig
bleven drøftet. Allerede i den fra først af indleverede og af Kongen
billigede Felttogsplan havde Moltke betegnet Indtagelsen af den
fjendtlige Hovedstad som det Maal. man fra først af maatte have
for Øje, da den i Frankrig var af større Betydning end i noget
andet Land.
Den 19. September var Ringen om Paris sluttet efter en hæftig
Fægtning i Syden, der kastede de franske Tropper i en saadan
Uorden ind i Byen, at der her opstod den største Alarm. Zola
fortæller os, at hvis Tyskerne havde vovet det, kunde de den Nat
have kamperet paa Karousselpladsen. Det lader ogsaa til, at det
havde været muligt at trænge ind i Paris, hvis man havde haft
friske Tropper ved Haanden og kendt Forholdene. Zola véd
imidlertid ogsaa hvorfor det ikke skete, ikke saa meget fordi
Tyskerne var Kujoner, som fordi man vilde have „den klassiske
Belejring". Hvis Zola havde bekymret sig mere om Sandheden og
mindre om litterære Fraser, havde han let kunnet skaffe sig at
vide, at man var saa langt fra at være besluttet paa „en klassisk
Belejring", at en saadan, trods den lange Ventetid overhovedet ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
