Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup: Paris’ Belejring i Krigen 1870—71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
885 ."Paris’ Belejring i Krigen 1870—71|
kom i Stand. Hvad der for det første skete, var lige saa lidt
.klassisk" som Indmarchen i Bøhmen med dens absolutte Ringeagt for
den sanktionerede .indre Linie" og Slagene ved Metz med forkert
Front. ,Vi foretager et Vovestykke," skrev Moltke paa sin rolige
Maade til sin Broder, „som Verden vil bedømme efter Udfaldet."
Vovestykket bestod i at indeslutte en stærk Fæstning, til hvis
Forsvar der stod over dobbelt saa mange Kombattanter rede, som
den indesluttende Hær raadede over. Cerneringslinien var elleve
Mil, og til denne Strækning havde man én Infanterist pr. Skridt.
Blumenthal siger ogsaa uforbeholden, at hvis Forsvarsarmeen
havde samlet sig til et afgørende Stød, saa maatte den have
sprængt Indeslutningsringen — „men de forstod ikke deres Ting".
Moltke har altid regnet lige saa meget med moralske som med
fysiske Faktorer.
Allerede den 8. September, i Rheims, havde Overkommandoen
givet Krigsministeren Ordre til at sørge for, at svært
Belejrings-skyts saa hurtig som muligt bragtes til Veje. Vanskeligheden
bestod i, at man kun havde én Jernbanelinie, der tillige maatte
besørge Forplejning og Forstærkning. Foreløbig gik den kun til i
Nærheden af Toul, og efter at denne Fæstning var faldet (23. Septbr.),
dannede den sprængte Tunnel ved Nanteuil, der først sent i
November var restavreret, en Grænse, fra hvilken der endnu var
100 Km. at tilbagelægge pr. Landvogn paa frygtelige Efteraars- og
Vinterveje. Allerede den nævnte Skrivelse anbefaler straks at sørge
for Køretøjer og Bespænding, men dette viste sig snart at være
lettere sagt end gjort. Naar det hedder, at Angrebet paa Paris
antages at kunne begynde midt i Maaneden, saa kan man i denne
Optimisme vel kun se et forøget Højtryk. Der var planlagt et
Angreb paa Sydforterne med Biangreb paa Nordvestfronten: dog
viste det sig snart, at det sidste i Begyndelsen kun kunde blive
en Demonstration. Opgaven tilfaldt saaledes Overkommandoen
for den tredje (Kronprinsens) Armé, d. v. s. Generalløjtnant v.
Blumenthal.
Foreløbig troede imidlertid ingen — maaske med Undtagelse
af Kongen — paa en alvorlig Modstand. Man havde ingen Anelse
om den desperate Energi, med hvilken .det nationale Forsvar"
vilde stampe den ene Hær — eller i alt Fald bevæbnede i
Hundredtusindvis — efter den anden op rundt om og holde Livshaabet
oppe i Paris; og man undervurderede den Sejghed, som
Hovedstaden selv vilde sætte imod Indeslutningen med dens tvungne Fasten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
