Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup: Paris’ Belejring i Krigen 1870—71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
886
."Paris’ Belejring i Krigen 1870—71|
og truende Hungersnød. Ingen af Delene var let at forudse: selv
Overbefalingsmanden i Paris, General Trochu, troede ikke, at Paris
kunde holde sig længere end to Maaneder, og selv det betragtede
man dengang almindeligvis i Paris som for højt regnet. Moltke
haabede i Privatbreve at kunne gaa paa Harejagt i Kreisau i
Oktober, og den barske Roon var næsten bange for, at Paris vilde
kapitulere for hurtig, da han gerne havde undt denne
„Satansresi-dens" et Par Bomber først. Overalt i Hovedkvarteret altsaa den
skønneste Enighed: ■— Tro paa at Paris snart vilde falde af sig selv,
og saa energiske Skridt, som det foreløbig var mulig at gøre. for
i modsat Fald at angribe og erobre Fæstningen.
Den 30. September afgav de betræffende Fagmænd (General
v. Hindersin for Artilleriets, General v. Kleist for Ingeniørkorpsels
Vedkommende) Beretning til Kongen, ifølge hvilken man fra først
af burde skride til formeligt Angreb (Indtagelse af Forterne og
derefter Bekæmpelse af Bybefæstningen), for hvilken det var en
Hovedbetingelse, at man kunde optræde ved Angrebspunkterne
med overlegen Magt og med rigeligt Ammunitionsforraad. Altsan:
ikke begynde Angrebet, før man ogsaa kunde gennemføre det.
Tanken om et Bombardement med den Hensigt at udøve et Tryk
paa Befolkningen, afvistes foreløbig udtrykkelig (foreløbig o: saa
længe Forterne ikke var tagne). Roon derimod ansaa’ et saadant
Bombardement baade for muligt og ønskeligt og havde allerede
beordret Afsendelsen af Bombekanoner fra Berlin. Muligt var det
ganske vist fra den Position, man havde, at kaste Bomber ind i
Paris, men kun i de nærmeste Forstadskvarterer, og
Overkommandoen lovede sig intet Resultat af en saadan Forholdsregel. Man
ser allerede her den Differens lure, der snart skulde komme] til
aabent Udbrud.
Da nu nemlig Uge efter Uge og endelig Maaned efter Maaned
gik, uden at det nødvendige Materiale var for Haanden, begyndte
man at blive utaalmodig, navnlig i Berlin, hvor man i Stedet for
de hurtig paa hinanden følgende Sejrsbulletiner, som man var
forvænt med, nu kun læste Podbielskys evindelige „intet nvt
foran Paris". Hvad var der i Vejen? Hvorfor begyndte man
ikke at skyde? Man tænkte dog vel ikke paa at skaane Paris?
Der skulde dog vel aldrig være ikke-militæriske Indflydelser med
i Spillet? Maaske endogsaa udenlandske? Var ikke Paris
Af-stigekvarter for alle engelske Lords og andre Londoner
Levemænd, der med Rette kunde begynde at skælve for deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
