Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F. Hendriksen: Wilhelm Marstrand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
961 Wilhelm Marstrand
Hansen fordybet i Studier for at forberede sig til de store
Vægbilleder, hvormed han senere smykkede Universitetets Vestibule, og
Marstrand var sig forlængst bevidst, at ogsaa han havde Evner
for større Opgaver end Genre- og Folkelivsbilleder af den lettere
Slags. Vennerne i Rom kaldte dengang Const. Hansen for Spøg
»Videnskabsmanden" (E. Hannover: Const. Hansen). Men med
ganske anden Klang og Betydning vender denne Betegnelse tilbage
i en Anekdote fra Marstrands andet Romaophold. Gamle
Kammerater var begyndt at betragte Jerichau med Tvivl, paa Grund
af hans voksende evropæisk-forretningsmæssige Meninger. I en
stærk Ordstrid mellem ham og Marstrand, hvor denne i sin
Hæf-tighed ikke længere kunde klare sig i Debatten, endte han med
stakaandet at sige: „Du, du — er ingen Kunstner, du er en
Videnskabmand’. — Der ligger maaske nok lidt af den samme
Kunstnerhovenhed i den Historie, Karl Madsen meddeler fra langt senere
Aar, om hvorledes Marstrand, naar han trak det korteste Straa i
Ord veksel med Høyen, gnaven vendte sig bort mumlende: „Han
har nu sit i Kæften". Dog bør det heller ikke her glemmes, at
Marstrands Breve indeholder mange Vidnesbyrd om hans
uskrømtede Beundring for Høyens Karakter. Evner og betydningsfulde
Indflydelse; men han hørte aldrig til Ildtilbederne.
Endnu en større Rejse foretog Marstrand til Italien, med et
længere Ophold i Venedig. Han havde paa den Tid naaet et af
sine Længslers Maal, han var bleven en lykkelig Ægtemand og
Fader, og havde en Tid Familien nede i Venedig. — Det, man har
kaldt den danske Kunsts Dualisme, Forholdet til Hjemmet og til
Udlandet særlig Italien, spillede for Marstrand og hans Jevnaldrende
den største Rolle. Efter dem fulgte vore egentlige nationale
Folke-livsmalere, Dalsgaard, Exner, Vermehren, der naturligvis — paa
Dalsgaard nær — aflægger skyldige Besøg i Italien, uden dog der
at finde Næring for deres Kunst. Men der kommer en Efterhøst
for den gamle Dualisme. I Halvfjerserne lever især Vilh.
Rosenstand, men ogsaa Edv. Petersen længe i Italien og maler deres
bekendte italienske Billeder, og i Slutningen af Halvfjerserne samles
dernede en Flok unge danske Malere: Otto Haslund, Axel Helsted,
Aug. Jerndorf!", Pietro Krohn, Carl Thomsen, Kr. Zahrtmann o. fl.,
der alle igen ser Livet og Folket fra den lyseste Side, og endnu
engang forsøger at indbilde sig, at i Italien lever man i idel Fest
og Glæde. Først med P. S. Krøyer, der er en af de senest
ankomne og som tilhører en yngre Generation, begynder der at frem-
Tilskuoren 1905 til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
