Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. VII. Gejstlig Virksomhed. Sidste Leveaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
974
Bidrag til Monrads Biografi • 974
Sandheder for at bringe dem til at samstemme med, hvad man i
sin Visdom ansaa’ for at være Fornuftens Krav, frimodigt og kækt,
trods al Spot og Forhaanelse rejste Kirkens ældgamle Banner og
fremhævede det, der til alle Tider og i alle Kirker har været
anset for Kristendommens Kærnepunkter". Naturligvis maatte
Monrads kritiske Sans frastødes af den overdrevne Forherligelse af
Danmark og det danske Folk, som allerede Grundtvig selv gjorde sig
skyldig i, men som af hans Tilhængere fik endnu smagløsere
Former. M. fandt dette ikke blot smagløst, men ligefrem skadeligt,
naar, som det skete i Birkedals bekendte Ytring om, at Vorherre ikke
kan undvære Danmark, denne Forestilling om Danmarks aandelige
Mission førte til en overdreven politisk Optimisme i Forhold til
Udlandet. Da Birkedal fandt en Allusion hertil i en af M.’s
Prækener og tog til Genmæle derimod, skrev Monrad en Artikkel i
Dagbladet (1872), i hvilken han bl. a. udtaler, at selv om det
danske Folk havde nogen Ret til at betragte sig som særlig Herrens
udvalgte Folk, der havde en særlig bestemt Mission at opfylde,
kunde man ikke deri se en Sikkerhed for Danmarks Bevarelse som
selvstændigt Land; thi — skriver han — „det staar for mig som
godtgjort af Verdenshistorien, at en Sammenæltning af Folkene
tjener til at udbrede og almindeliggøre det aandelige Liv, hvoraf
et enkelt af Folkene er i Besiddelse. Det kommer ikke an paa,
om man erobrer eller erobres".
Hovedangrebet paa Grundtvigianismen gjaldt naturligvis
Grundtvigs religiøse Anskuelse om det apostoliske Symbols Betydning som
det ægte Udtryk for det grundkristelige, som han paastod var
udgaaet af Kristi egen Mund og uforandret bevaret ved Traditionen
i Kirken. Det er øjensynligt, at Monrad i og for sig fandt denne
Tanke overmaade tiltalende. Det var derfor kun modstræbende,
at han af sin kritisk-historiske Følelse nødtes til at optræde imod
den. Allerede i hans Indlæg i Striden mellem Blædel og P. A.
Fenger om dennes Udgave af Luthers Katekismus („Slaget ved
Katekismen" 1874) angiver han sit bestemte Modstandspunkt. Men
med sin sædvanlige Grundighed gjorde han Spørgsmaalet om den
apostoliske Trosbekendelses Oprindelse til Genstand for en
omhyggelig historisk Undersøgelse, under hvilken Kristianiaprofessoren
Casparis bekendte Arbejder var ham en væsentlig Hjælp. Som den
første Frugt at dette Studium udkom 1874 „Den første Kamp om
den apostoliske Trosbekendelses Oprindelse. Laurentius Valla —
Konciliet i FlorensDer ligger et meget betydeligt Arbejde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
