Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: P. Hertz: Parthenons Kvindefigurer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. Hertz: Parthenons Kvindefigurer
1011
Syslen med Draperiet) fra det stærkt mandhaftige hos visse Kvindefigurer
paa Metoperne til det allerede udpræget afrodisiske hos Frisens
Hera-skikkelse, paa ny stadfæstet det frugtbare i Langes Metode. Paa andre
Punkter finder man en skarp Modsætning mellem de to Forskere. Lange
gav med Forkærlighed sit Emne den videst mulige Udstrækning. Hans
Behandling af Parthenon fremtræder paa Baggrund af den samlede græske
Kunst, og han tilstræber ogsaa at drage andre Sider af Hellas’ Aandsliv
ind under sin Betragtning. Hertz derimod indskrænker sig væsentlig til
Parthenon, og selv det Sammenligningsmateriale af ældre og yngre Kunst,
der er en Betingelse sine qua non for eksakt Kunstforskning, anvendes
med den største Sparsomhed og med en ængstelig Forsigtighed i Valget
af Sammenligningsobjekter, der ikke blot afgiver en Betryggelse for
Sammenligningens videnskabelige Tilladelighed, men ogsaa uvilkaarlig
medfører, at Undersøgelsen i højere Grad kommer til at fremtræde som et
afsluttet Hele. Hos Lange tænker man paa, hvor meget vi har tabt,
men hos Hertz glæder man sig over, hvor meget vi har tilbage, og hvor
stort et Udbytte det vil kunne give os, efterhaanden som det i større og
større Udstrækning bliver Genstand for en virkelig billedkunstnerisk
Gennemarbejdelse. Andre Sider af Hertz’ videnskabelige Metode kan ligefrem
se ud som en bevidst Reaktion mod Lange, men beror formodentlig
snarere paa en Temperamentforskel. Bevisførelsens minutiøse Omhu o’g
Udførlighed finder ingen Tilknytning hos Lange; men ogsaa her viser
Forfatteren sin skolede Metode ved det konsekvent gennemførte Skema
for Beviset. Først byder han os en Afbildning og en indgaaende Skildring
af Undersøgelsens Objekt. Man kunde synes, at en af Delene var nok,
men en saadan Ensidighed vilde udelukke den videnskabeltge Kontrol.
Kunstforskeren maa sikre sig, at Læseren ser netop de Ting i
Kunstværket, som han ønsker fremdraget — derfor Beskrivelsen, og Læseren
maa sikre sig, at Kunstforskeren ikke vilkaarlig udelader eller bortfortolker
vigtige Træk — derfor Billedet. Naar Læseren saaledes har faaet
fyldestgørende Oplysning om Figuren, fremsætter Forfatteren sine Grunde til at
sammenligne den med en anden tidligere beskrevet og afbildet. Derpaa
udføres Sammenligningen og Konklusionen drages. Den Sikkerhed,
hvormed den unge Kunstlorsker gaar frem ad Bevisførelsens slagne Kongevej,
er saa meget mere bemærkelsesværdig, som han i alt væsentligt har
maattet uddanne sin Metodik paa egen Haand. Et uvurderligt og
uundværligt Hjælpemiddel til denne billedbeskrivende Bevisførelse har han haft
i sin skarpe lagttagelsessans, og det er f. Eks. en stor Nydelse under
denne kyndige Ophthalmologs Kniv at faa sit Syn skærpet for de
tilsyneladende umærkelige og i Virkeligheden saa betydningsfulde Afvigelser
mellem Metopernes Fremstilling af Menelaos’ Møde med Helena og
Afrodite og det næsten samtidige Vasebillede, som Michaelis har fremdraget,
men ikke fuldt ud forstaaet. Hertz betragter rimeligvis Parthenons
Skulpturer med større Begejstring end nogen anden Mand herhjemme, men
han har ikke stirret sig dum og blind paa deres Dejlighed, og Athena
Parthenos’ Tempelsmykke er ogsaa for godt til kun at figurere som et
fast Paradenummer i populære Kunstskrifters Opbyggelseslitteratur. Extra
pueri uiejite!
04*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
