Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Viggo Stuckenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 Viggo Stuckenberg
i alt Folkets Paasyn. Kommer der saa nogle unge Karle vandrendes;
de se Afgudstemplet, og deres Hjærter harmes: „Sandelig, sandelig,"
raaber de, „her maa tudes i Drænrør!" Og de toge Drænrør og
vandrede rundt om Templet og tudede. Men Templet stod, og
Tryller-inden kom ud og raabte Væ! Væ! Og hun meldte dem til den
Lands-høvding. Men der min Svigerfaders Hund saa Tryllerinden, foer en
Aand i den, og den vilde æde hende bort af Jorden. Og Aanden var
stærk, og jeg kunde ikke holde Hunden.
Slutningen af Brevet sigter til Oscar Madsens ovenfor
omtalte Frafald. Det hedder her:
Men du, som haanes og bespyttes, efterdi du er en Profete, skær
dig en Kæp og drag af Byen og kom hid. Thi det bør sig, at
Menigheden ikke splittes, at vi i Fællig kan bekende, at vi forsage Madsen
og alt hans Væsen og alle hans Gærninger.
I Virkeligheden flyttede jeg sidst paa Aaret 1888 fra
Frederiksberg, hvis Villaveje jeg hidtil havde dyrket, ud i
Stuckenbergs umiddelbare Nærhed. Hans Bopæl var i Wiedeweltsgade,
og jeg lejede mig ind faa Skridt derfra, paa en fjerde Sal i
Øster Farimagsgade 10. Her havde jeg en vid Udsigt ud over
Byggeforeningens Huse, Sortedamssøen og Nørrebro. „Det ser
ud," sagde Sophus Claussen en Dag ved Synet af de mange
Rækker af spidse Smaatage nede i Byggeforeningskvarteret, „som
var et helt Folk kommen og havde slaaet Lejr lige under dine
Vinduer."
Efter at min første Digtsamling og min første Fortælling var
udkomne, havde jeg opgivet Zoologien og besluttet at leve som
Forfatter. „Han har solgt sit Mikroskop og købt Penneskafter
for Pengene," forklarede Stuckenberg en bekymret Zoolog
blandt mine Venner. Iøvrigt befandt han sig selv i en
Udvikling, ganske modsat min. Allerede i nogle Aar havde han
været Lærer, og det regelmæssige Arbejde, han herved kom ind
i, tiltalte ham. Ogsaa udenfor Skoletiden førte han et
exem-plarisk Arbejdsliv, var altid hjemme, læste meget, skrev paa
bestemt Tid af Dagen et halvt eller helt Kapitel af sin Bog
„Messias" og optog tilsidst det Studium, jeg havde forladt. Dog
blev det Botaniken, ikke Zoologien, han valgte til Hovedfag, og
med Forundring saae jeg Spiritusflasker, Reagensglas, Frøprøver
og andre om Botanisk Laboratorium mindende Sager paa Stucken-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
