Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: C. Hage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Hage
39
saa stærke Sus der gaar i Luften af hans Hug — baade i
historisk og personlig Forstand er han i sin Ret. Saa uhistorisk
bar Venstre sig ad i disse Aar, i den Grad løb det Tiden forbi,
at selv en Tidens Mand og en fordomsfri Mand som Hage,
tilmed en Tilhænger af Parlamentarismen, maatte reagere og
reagere saa voldsomt.
Der er ikke en Linie Juristeri i disse Artikler. Hage er paa
det rene med, at det er en social Kamp, der udfægtes. Og hans
Syn paa Kampen er dette: Det er den ufærdige danske Bonde,
endnu paa det tidlige Udviklingstrin, hvor den frie Bonde har
taget alle de Fordomme og Instinkter hos Fortidens forkuede
Bonde, som indsuges med Modermælken, over i sin nye Stilling
— det er denne Jeppe i Baronens Seng, der vil udøve Landets
politiske Magt. Der har af Landbostanden her i Landet udviklet
sig et Demokrati med meget radikalere Præg end andetsteds.
Og Grunden ligger i Landbefolkningens lykkelige Kaar, den
tidlige Indførelse af ProtestantiS&ien, hvorved den gennem
Aarhundreder har været emanciperet fra nogen virkelig Indflydelse fra
Gejstlighedens Side, den i Slutningen af det 18de Aarhundrede
begyndende vidtstrakte Udbredelse af Selvejendom i Forbindelse
med gunstige Konjunkturer for Agerbruget, og endelig den
pludselige Indførelse af den almindelige Valgret i 1849.
Utvivlsomt er det en Misforstaaelse at forklare Bondens
Frihedsfølelse som en Frugt af lykkelige Kaar. Det rigtige er
omvendt, at den Lidelse og Ydmygelse, den danske Bonde havde
udstaaet indtil højt op i det 19de Aarhundrede, havde givet denne
Stand Haardhedens, Selviskhedens og Mistroens Karaktertræk,
og at dette atter forklarede den Maade, hvorpaa den udnyttede
sin politiske Magt. Men det er ejendommeligt for Hage, at han
ikke har Øje herfor. Han mangler Sans for Lidelsen og
Forargelsen derover. Der er i hans stærke og sunde Natur og i hans
Livsførelse ikke det ømme Punkt, der værker og giver Sympati
for den Oprejsning, den lidte Uret tager.
Dog een Lidelse har Hage i sin Ungdom kendt Det er
det unge Hjærtes Sorg ved at se sine Idealer omstyrtede, sin
Længsel efter store, handlekraftige Personligheders Indgriben
skuffet, sin Utaalmodighed efter „en bristende eller bærende
Daad" frugtesløs. For første og sidste Gang i sit Liv gav han
efter for denne Stemning, da han skrev disse Artikler. Sproget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
