Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: C. Hage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
C. Hage
farves deraf, Tonen dirrer og skingrer deraf. Hans Haand er
imod alle, mod Højres teoretiske Juristeri og Landstingets
Stivsind i det Smaa men Slaphed i det Store ikke mindre end mod
Venstre og Folketinget. Han gør rent Bord, saa fuldkomment,
at hans Hjærte faar Fred derved. Da han næste Gang træder
frem og ved Valget i Januar 1879 stiller sig i Nykjøbing paa
Falster mod Rasmus Claussen, er han en helt anden. Gæringen
er overstaaet, Vreden svalet af. Man ser hans senere politiske
Skikkelse i Færd med at forme sig. Han taler sagligt, om
praktiske Reformer, som en Fremskridtsmand: om højere Løn til
Skolelærerne, bedre Undervisning, Jordlodder til Landarbejderne,
Præmier for de bedst drevne Huslodder, Skoler til Oplæring i
saadan Mønsterdrift, altsammen Ting, Venstre siden har
gennemført, — og falder. Claussen taler om Højreministerium,
Venstreministerium, blandet Ministerium — og bliver valgt.
2.
Men medens Vinden ude paa Landet saaledes bar hen mod
de storpolitiske Standpunkter, var der i Kjøbenhavn kommet en
Bevægelse op af modsat Art. Den kom nærmest fra Højre. Dette
Parti begyndte at føie, at Tiden var ved at løbe fra det og over
til Venstre. For at standse det rindende Sand, gjaldt det om
at komme af med Estrup og samtidig danne et nyt Parti, der
læmpeligt skulde føre Kjøbenhavn bort fra det gamle Højre og
standse det paa Glidebanen over til Venstre. Selv Ploug følte,
at Estrup maatte blive Højres Ruin, og tilbød at lade
„Fædrelandet" gaa over paa liberale Hænder.
Hage, der imidlertid var flyttet fra Lolland til Kjøbenhavn,
var med Liv og Sjæl med i denne Bevægelse. Nationalliberal
Tradition og Mangel paa Sympati for Venstres Optræden stredes
i hans Sind med Uvilje mod den Estrupske Reaktion og
Misfornøjelse med Stilstanden i det offentlige Liv. Den samme
blandede Stemning havde alt længe ytret sig paa Børsen,
yderligere ægget ved en udæskende og overlegen Optræden fra
Indenrigsminister Skeels Side. Og denne Misfornøjelse slog nu ud
i et Forslag om Oprettelsen af et „Handelskammer", for hvilket
Hage blev valgt til Ordfører.
Det var i Marts 1881. Forslaget blev enstemmigt vedtaget og
Hage paa staaende Fod valgt ind i Grosserersocietetets Komité.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>