Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: C. Hage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Hage
51
Mennesket til Menneskets Ven. Han kan skaffe Love, sætte
Sager igennem, finde Vejen, der fører til Maalet, men han har
ikke kunnet skabe et Parti, end ikke en snævrere Kres af
Tilhængere. Der er noget af et tomt Rum udenom ham og mere
Kulde end Varme i hans Væsen. Han har været en
mønsterværdig Ordfører, en klog Taktiker, en udmærket Minister og
Lovgiver, men ikke en Fører.
Denne Svaghed staar i Sammenhæng med Hages almindelige
politiske Syn. Hans Afstamning fra Liberalismen gør ham til
Individualist, og han er en Skeptiker overfor de politiske Idealer.
Blandt de Taler, han har holdt udenfor Rigsdagen, er der et
Par, hvori han paa en mere personlig Maade har lagt sit Syn
for Dagen. Han mener, at demokratisk Følelse og Tankegang
meget vel er forenelig med Ufrihed, og at omvendt aristokratisk
Følelse er en uundværlig Betingelse for det sande Frihedssind.
Det politiske Selvstyre kan efter hans Mening kun grundlægges
paa den Enkeltes Frihedssind, hans personlige Stolthedsfølelse,
hans Respekt for Andres Overbevisning, hans praktiske
Uafhængighed i de mange enkelte Tilfælde. Han tror dernæst ikke
paa Ligheden som Idé, men kun paa det Maal af Lighed, som
fører den ned til det Niveau, hvortil den historiske Udvikling
er kommen i det givne Øjeblik, enten det er den højere
Borgerstands, Mellemstandens, eller nu sidst Bondestandens.
Den, der anlægger en saadan historisk Betragtning, mangler
ét: Forargelsen. Og uden Forargelse ingen Paavirkning paa den
store Mængde. Og den, der hævder den personlige
Overbevisning og den Enkeltes Frihedssind som de højeste politiske Dyder,
vil rent menneskeligt ikke være grov nok til at være
Partimenneske og derfor heller ikke som Politiker have Anlæg til
at blive Stifter og Leder af et Parti.
5.
Efter Valget i 1890 traadte Hage ind i Folketinget paa
samme Standpunkt som han forlod det i 1887, tilhørende
Oppositionen, i Samarbejde med Venstregrupperne, men staaende
udenfor dem.
Denne Stilling udenfor Partierne havde i mange Henseender
været mere formel end reel. Ved Siden af Venstregrupperne
eksisterede der „den samlede Opposition", der ogsaa omfattede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
