Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: C. Hage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
C. Hage
de Uafhængige og holdt sine egne Partimøder. Men den var paa
den anden Side givet ved Forholdenes Natur, fordi der ikke
var nogen Venstregruppe, i hvilken Hage vilde føie sig hjemme
i Modsætning til i de andre. Hans Syn paa Tingene faldt i meget
sammen med Holsteins, og hvis han havde været indenfor
Grupperne, vilde han maaske ligesom denne være segnet under
Byrden.
Nu havde han tilmed det Held ved sit Fald i 1887 at være
udenfor det Hele i de tre for Folketinget og Venstre dybest
ydmygende Aar. Derved blev han ogsaa fritaget for at have
noget at gøre med „det gode danske Smør". Men ikke saa snart
havde han igen indtaget sit Sæde, før han faldt ned i „det gode
danske Syltetøj" ogsaa kaldet „Sammensmæltningen".
Hage var paa en Maade begyndt sin politiske Bane som en
Sammensmælter. Det Parti, som det i Begyndelsen af 80’erne var
hans Drøm at danne, var netop et „Mellemparti". Naar han blev
en Modstander af „Sammensmæltningen", var det altsaa ikke,
fordi han er en principiel Modstander af et Mellemparti.
Men der er mange Maader at danne et saadant Mellemparti
paa. Hages Mellemparti var et, der søgte sin Ret og sin Styrke
til begge Sider. Men det Mellemparti, de Moderate søgte at
danne, vilde netop være sig selv nok. Det vilde snævre sig ind,
materielt i agrariske Interesser, ideelt i det grundtvigske Livssyn.
Det vilde lige saa meget støde fra som trække til, ja at lukke
ude til de rigtige Sider var egentlig Bevægelsens Hovedformaal.
Hages Fordragelighed, Grundegenskaben hos ham som
Politiker, maatte frastødes af den hensynsløse Uvilje,
Sammen-smælterne viste mod „Brostenene", som det hed dengang, og
som det altid hedder, naar det gælder at skærpe Bondens Øre
for Modsætningen mellem hans Marker og „Staden". En Politik
af denne Beskaffenhed var lige saa langt fra Hages Ideal af et
Mellemparti som Bergs Parlamentarisme havde været fra hans
parlamentariske Ideal. Det var Umodenheden paa en anden
Maade, og han, Tilhængeren af det engelske liberale Parti, i
hvilket netop mange Modsætninger kunde rummes, kunde i
denne Sammensmæltning kun se en Karrikatur af et Mellemparti.
Hans Respekt for Forhandlingens Saglighed og Argumenternes
Betydning maatte desuden gøre ham ganske tilovers under den
parlamentariske Lock-out, de sammensmæltede Magter efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
