Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Holbergs Henrik - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65 Holbergs Henrik
er Publikummet, Massen, uden Individualitet, uden Sjæl, en
„man" i Stedet for en Mand. Holbergs „poema heroico-comicum"
er ligesom J. L. Heibergs „apocalyptiske" Komedie „En Sjæl
efter Døden" et Digt om Massen. Eposet forfølger paa episk Vis
dens jordiske Bane „fra Kalundborg til Aarhus"; Komedien
forklarer dens salige Ende, i Helvede.
II.
Imellem Bifigurerne i „Peder Paars" har man gerne
fremhævet en, som forekommer i Slutningen af Digtet, under et
Skændsmaal mellem nogle drukne Borgere paa et Værtshus i
en jysk Købstad og indføres saaledes:
Men ved et andet Bord der sad i samme Hus
En bleg og maver Mand, som havde ingen Rus.
Han sad og smilede ad denne drukne Tale,
Gav Agt paa al den Snak fra Hovedet til Hale,
Han meget ærbar var, dog kunde tit man se,
At han sig barede med Møje for at le.
I denne Stadssatyricus med hans tavse Latter har man
nemlig, og aabenbart med Rette, fundet et Billede af den unge
Satiriker selv i Forhold til hans Publikum. Det vilde da efter det
foregaaende være en Hovedforskel mellem Forfatteren af „Peder
Paars" og hans legendariske Helt, at medens Helten er
Ærbarheden selv og som saadan ude af Stand til at le, er Digterens
Ærbarhed kun tilsyneladende — i Virkeligheden har han Møje
med at bare sig for at briste i Latter.
Virkelig er der ogsaa over det komiske Digt en saadan
undertrykt Latter. Som bekendt er det vanskeligt for Nutidslæsere
at komme til at le ret hjerteligt af „Peder Paars". Men man
har ogsaa undertiden det Indtryk, at Forfatteren selv har ondt
ved at komme til det. Man kan forstaa det. Naar Peder Paars
føler sig overvunden af Per Ruses Filosofi, d. v. s. naar den
forlorne, officielle Idealisme giver Køb for den groveste
Materialisme, smiler vi, men ler ikke. Det er en omstændelig
Morskab at se en Per tage Pippet fra en Peder. Rigtig for Alvor
le ad Peder Paars kunde Holberg først, da han stillede sig paa
et Standpunkt, hvorfra det ikke blot gjaldt at argumentere imod
„Ærbarheden" eller nappe Filisteren i Skindet, men hvorfra det
Tilskueren 1906 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
