Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Holbergs Henrik - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Holbergs Henrik
var muligt at ophæve ham ganske og aldeles. Paa et saadant
højt Sted stillede han sig, da han i Stedet for at angribe
Ærbarheden bagfra ved at sætte den med Tugt at melde en Igle
paa Bagen følte sig let og fri nok til at spille den paa Næsen.
Det gjorde han, da han digtede Henrik. Og saa lo han.
Nu kunde det maaske synes mindre rigtigt at sige, at
Holberg „digtede Henrik" ligesom Shakespeare Falstaff o. lign. For
det første er der jo ikke en Henrik, men mange, da dette Navn
med enkelte Undtagelser er fælles for alle Tjenerne i Holbergs
Komedier, som trods den Lighed, der tydeligt nok er imellem
dem alle, dog kan være ret forskellige indbyrdes, saa Henrik
er ikke en fast, men en varierende Type. Han er i ingen
Henseende sig selv lig som Peder Paars. Og han er heller ikke
som denne en frit opfunden Skikkelse, men en gammel
Komediefigur, som Holberg har fornyet, og som før ham findes ikke blot
hos Moliere og Italienerne, men allerede i de gamle latinske og
græske Komedier. For at kunne gaa saa dybt i denne Figur,
som jeg ønsker det, nødes jeg da til først at begrænse den. Vil
jeg forstaa, hvad „Holbergs Henrik" er, maa jeg først undersøge,
hvad der er Holbergs Henrik.
Først maa jeg da udskyde den Figur, som Holberg heller
ikke selv har betegnet med det typiske Navn, og som svarer til
Harlekin i de italienske Komedier, som han kendte og
benyttede. Harlekin er i det italienske Teater en overmaade vigtig
Person, fordi han spiller fortræffeligt Komedie, men det er da
ogsaa det eneste gode, der kan siges om ham. Han har i øvrigt
en sand Pøbelnatur og er nok ogsaa oprindelig en Landstryger,
som det endnu kan ses paa hans af mange brogede Klude
sammensyede Dragt. Han er baade forslugen og fordrukken, en stor
Kryster, dertil en Tyv og en Løgner. Hos Holberg er denne
Figur kløvet i to. Af Artisten i ham er der blevet en
Pussen-mager, Jesper Oldfux (tydeligst i „Den Stundesløse"); af
Lasa-ronen to af Holbergs genialeste Figurer, Harlekin i „De
Usynlige" og Kilian (som Holberg selv i Levnedsbrevene kalder
Harlekin) i „Ulysses". I den sidste Figur triumferer endnu Per
Ruses massive Virkelighedssans over det forlorne Heltevæsen
som Sancho Pansa over Don Quixote; i den første er det nok
saa fint den grove Karl selv, der gaar i Gyngen.
Saa megen Lighed der ogsaa er mellem denne Harlekin og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
