- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
391

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Wium Westrup: Den militære Straffeproces og dens Reform

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den militære Straffeproces og dens Reform’

391

blive fordærvelig for Krigstugtens Opretholdelse. Endelig
afskaffedes Krigsretsdommenes Forandring og Kassation ad
administrativ Vej, og i Stedet for oprettedes en egen militær
Overdomstol, bestaaende af 3 Officerer og 4 retskyndige. Efter at
Grundloven havde udskilt den dømmende Myndighed fra Kongens
Magt, vilde det være lidet stemmende med denne Lovs
Grundsætninger, at Kongen vedblev at afgive de hidtil brugelige
Resolutioner i de vigtigere Krigsretssager (Mot.). Ogsaa med Hensyn
til Rettergangsmaaden betegnede Udkastet et betydeligt
Fremskridt. Det inkvisitoriske Princip var bevaret. Men selve den
Tanke, der laa til Grund for den ældre tyske [danske]
Militærproces, at den krigsretlige Afgørelse skulde fremtræde som
Resultatet af et Samarbejde mellem den retskyndige Auditør og de
militære Lægdommere, var i Udkastet gennemført paa en mere
virkningsfuld Maade end tidligere. Auditøren havde som hidtil
under Krigsforhøret at skaffe Sagen oplyst og i Krigsretten at
være de ulovkyndige Dommeres juridiske Vejleder. Og
Krigsrettens militære Medlemmer havde at dømme. Men Auditørens
Stilling over for Jurisdiktionschefen var gjort mere fri og
uafhængig, ligesom paa den anden Side hans Ansvar for
Undersøgelsens Gang var bestemt fastslaaet. Og ved en Række udførlige
Regler var der sikret de militære Dommere en mere selvstændig
Stilling over for Auditøren. De var derved i langt højere Grad
end tidligere gjort til virkelige Dommere. — Over Udkastet
afgav et af et Landstingsudvalg nedsat Underudvalg, hvoraf bl. a.
Ørsted var Medlem, et Forslag til en Betænkning. Men hermed
standsede Sagen. Grunden hertil maa dels søges i de daværende
statsretlige Forhold (de militære Sager hørte til de „fælles
Anliggender"), dels deri, at man — ligesom i 1808 — betragtede
Gennemførelsen af den borgerlige Retsreform’) som en
nødvendig Forudsætning for Gennemførelsen af den militære.

Siden 1850—51 er der ikke bleven forelagt Rigsdagen noget
Lovforslag til en Omordning af den militære Retspleje. Efter at
Hærloven af 1867 var bleven gennemført, omarbeidede ganske
vist Scheel Udkastet af 1850. Men dette nye Udkast, som
iøvrigt var bygget paa de samme Principper som det tidligere og
som udkom 1869, blev ikke forelagt Rigsdagen. Arbejdet paa den
borgerlige Retsreform, som i Begyndelsen af 60-erne var gaaet

’) I 1857 nedsattes den første borgerlige Proceskommlssfon.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:10:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free