Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Wium Westrup: Den militære Straffeproces og dens Reform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
Den militære Straffeproces og dens Reform’ 392
i Staa, var i 1868 blevet genoptaget. Den militære Retsreform
blev derfor atter stillet i Bero. I 70-erne begyndte
Forfatningskampen, og den Kraft, der i disse Aar blev tilovers, anvendtes
som bekendt væsentlig paa den økonomiske og sociale
Lovgivning.
Da det i Rigsdagssamlingen 1893—94 stundede mod Forliget,
følte de Moderate, at der ogsaa paa den militære Rets Omraade
maatte gøres noget for at skabe „Tillid" til Hæren. Om nogen
omfattende Reform af den militære Proces kunde der ikke være
Tale. Med den borgerlige Retsreform var man ikke naaet videre
end til at nedsætte den 3die Proceskommission. Det var kun de
mest fremtrædende Mangler ved den bestaaende Tilstand, der
skulde afhjælpes. Man fremtog da Scheels Udkast af 1850. Men
i Stedet for nu at benytte det utvivlsomt værdifulde og give det
en videre Udformning i Tidens Aand, i Stedet for f. Eks. at
begrænse den militære Jurisdiktions Omraade til de egentlig
militære Straffesager,1) saaledes som af Forsvarskommissionen af
1866 og af C. V. Nyholm i sin Tid foreslaaet eller at oprette en
militær Appeldomstol eller at gennemføre forskellige
Bestemmelser til Betryggelse af Krigsretternes Uafhængighed og
Dommernes Selvstændighed, saa valgte man netop det Punkt i Udkastet,
som var det svageste. Man udtog de Paragraffer, der indførte
De-fension ved de militære Retter. Scheel havde selv kun tillagt
disse Bestemmelser ringe Betydning. Og sikkert med rette. En
Defension, som skal betyde noget, lader sig vel overhovedet ikke
indføje i det inkvisitoriske System. I den Sammenhæng, hvori
de fandtes i Scheels Udkast, kunde de maaske dog i enkelte
Tilfælde være blevet til nogen Gavn for Sigtede. En Aktor skulde
ganske vist kun rent undtagelsesvis beskikkes. Men det var
foreskrevet, at Auditøren, inden Forhøret sluttedes, skulde give
Sigtede en skriftlig Fremstilling af, hvad Anklagen gik ud paa, og
hvilke Bevisligheder der var fremkommet imod ham. Sigtedes
Defensor var herved — paa lignende Maade som i den
borgerlige Inkvisitionsproces ved Aktors Indlæg — sat i Stand til at
vide, paa hvilke Punkter Forsvaret maatte føres. Auditøren skulde
vel dernæst vedblivende være Krigsrettens Referent og som
saadan foreslaa Dommen. Men hans Indflydelse paa Domsresultatet
’) Hvad der ganske vist vilde have medført en Revision af den alterede dengang forældede
— militære Straffelov af 1881.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
