Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Litterær Oversigt. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
Litterær Oversigt
Maskindel, der bliver opfundet eller ændret, er jo et Skridt hen imod
større Klarhed og en Betingelse for en endnu større. De Tusinde
Traade vil sluttelig væve det Klædebon, hvori Ideen pBany skal
aabenbare sig, og den, der priser halvgjort Arbejde viser, at han staar
udenfor det der gaar for sig — at han ikke hører til de indviede.
Snarere end atjohs. V.Jensen skulde være forud for Udviklingen,
har man Indtryk af, at hans Bevidsthed er bleven splintret ved
Sammenstødet med det nye og kastet tilbage til noget, der i Forhold til en
Ideernes Kultur er at regne for Fetischisme.
Motto:
„Med Lov skal man Land bygge Dette
galder for Parnasset som for ethvert Rige — for intet
— naar man tænker det mindste ved, hvad man
forestiller sig — meer, end for Fantasiens, der,
uden Regler, Baand og Grenser aldeles ophiever
sig selv. - — - Streng Kritik er, saaledes som
Sagerne nu staar, Parnassets eneste, men og
desto mere trængende Fornødenhed.
.... Kunsten maa for alting indsættes igen i
sine gamle, strenge Fordringer, og havdes i dens
hellige Grænser; . . . kun den ædru
Opmærksomhed paa forhaandenværende Fusketier kan vække
den indslumrede Trang til glemte eller
tilkommende Mesterstykker.
(Jens Baggesen’s Kritik af .Ludlams Hule*.)
I en Litteratur som vor, der i Forhold til de store Landes kun er
et Husmandsbrug, er der ikke Raad til Indrømmelser. Dér gælder
det om en saa intensiv Drift som muligt, om at alle Kræfter tages i
Brug. I England og Amerika er Litteraturen kun en Enklave inden for
en uhyre Bogavl, der ingen Fordringer har paa at tages højtideligt. Her
hjemme har vi. kun ganske enkelte som Carl Ewald og Palle
Rosenkrantz, der uden nogen litterære Prætentioner helliger sig til
Underholdningsgenren. Og Gud véd om ikke selv de af og til plages af fine
Fornemmelser.
Der er i dette Forhold en rigtig Opfattelse af hvad det gælder. At
Evnen som oftest ikke svarer til Viljen, kan man ikke undre sig over,
men for Kritiken er dermed givet baade Retten og Pligten til at
anvende kunstneriske Synspunkter. Hvad der fremstiller sig som Kunst
maa bedømmes som Kunst. I dette, som man skulde anse for ret
selvfølgeligt, har man i den allersidste Tid set et Tegn paa Uvilje fra
Kritikens Side.
For at det skal kunne tage sig saaledes ud, maa der være en
sjelden Baggrund af Godlidenhed og Overbærenhed.
Medens man meget vel kan indrømme en ikke-litterær Bogavls
Berettigelse, er der intet værre end en Litteratur uden kunstneriske
Idealer. Dette behøver — som Tilstanden udviser — ingenlunde at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
