Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Jens Baggesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
Jens Baggesen
og Smagen flov eller forvildet, virkede Baggesen som Saltet, der
sikrer imod Forraadnelse. Det er denne tredje Baggesen, som
han selv har skildret:
Den Baggesen, der er kun lidt paa Jorden
Og ved, hvor rent han taber sig i Alt,
Men her, paa denne lille Plet i Norden,
Dog føier, at det Lidt han er, er Salt,
Og tror sit Embed rigtigst at forvalte
Ved Nutidsaandens Ferskhed lidt at salte —
— det er ham, som, naar alt kommer til alt, har nemmest til
vor Tids Forstaaelse.
Det er ogsaa ham, der oftest er „gaaet igen". Hvad en af
hans argeste Modstandere fra den baggesenske Fejde (P. Hjort)
har indrømmet, at han var et Gæringsstof, som under den
danske Litteraturs Udvikling ofte vil tiltrænges, har Historien
sandet. Endnu før hans Død, medens han var i Landflygtighed,
udraabte Heiberg — i en Replik i sin første Vaudeville „Kong
Salomon og Jørgen Hattemager", der foregaar i Baggesens
Fødeby —: Gud give, han var her igen for at hjælpe os ud af
vor Kattepine! Et Par Aar efter hans Død søgte Hertz at gøre
ham levende igen ved sine „Gengangerbreve" — baggesenske
Tanker i Baggesens eget Sprog. Ogsaa Heibergs Kritik, der
virkede kraftigt med til at grundlægge en ny Litteratur efter den
oehlenschlägerske, er en baggesensk Fortsættelse. I vore Dage
gaar denne Baggesen igen i Georg Brandes, der ligesom han
har virket som det fornyende Salt i en aandelig
Flovheds-Periode. Den kritiske Linje i det nittende Aarhundredes
Litteratur begynder med Baggesen som en drilsk og lunefuld
Opposition, fortsætter sig med Heiberg som ren æstetisk Kritik og
slutter med Georg Brandes som en altomfattende Revolte. Ogsaa
personligt er der adskillig Lighed mellem Baggesen og Brandes.
De er begge Aander uden egentlig Skaberkraft, men med en
uhyre Tilegnelsesevne; utrættelige Stræbere, der kun tænker paa
at lære, saa længe de lever; selskabelige Lærde med en
usædvanlig Meddelelsestrang og -evne, et funklende
Underholdnings-talent og — som Cousin sagde om Baggesen — en
Overflødighed af Aand; urolige Hoveder, der hverken legemligt eller
aandeligt kan slaa Rod paa et Sted — det gamle og det nye
Danmarks eneste Europæere, hvis Hjem er Europa, og hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
