Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arthur Christensen: Rokokotidens Østerlandsdrøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
565 Rokokotiden’s Østerlandsdrøm
stol med Rokokoornamenter, omgivet af Hofmænd i lange,
fantastiske Dragter. Gennem Vinduet ses en Have med kunstig
be-skaarne Blomsterrabatter og Hække i Lenötres Stil. Paa Bordet
ligger der en Bourbonsk Liljekrone med tilsvarende Scepter. —
Her er en Ligbegængelse, der foregaar i et Slot i Barokstil.
Igennem en stor Port ser man ind i en Sal med Medaljoner og
svævende Engle paa Væggene. Midt paa Gulvet staar en pragtfuld
Katafalk, som man kunde tænke sig Ludvig XIV ligge i. De
mange Vokslys, der brænder rundt om, kunde henlede Tanken
paa en katolsk Højtidelighed, hvis ikke Krigere i græske
Dragter stod omkring Katafalken og tørrede deres Øjne i store
Lommetørklæder, I det hele taget er der altid en vis naiv Komik over
de Kobberstik, der ledsager de orientalske Eventyr. Tegnerne
har i deres Mangel paa Kundskab til østerlandske Forhold
præsteret de besynderligste Sammensætninger; underskønne
Sultan-inder hviler i herlige Rokoko-Himmelsenge og langskæggede
Scheiker vandrer tankefuldt om under joniske Søjlehaller; et
persisk Selskab af Mænd, utilslørede Kvinder og Børn sidder
mellem hverandre ved et veldækket Bord, medens en Kok med
Turban og opsmøgede Skjorteærmer kommer slæbende med en
mægtig Julekage.
Den lærde Arkæolog Grev Caylus spandt behændigt alskens
østerlandske Eventyr- og Novellemotiver sammen og frembragte
saaledes en Række Nye orientalske Fortællinger, hvori han
maaske bedre end nogen anden af Tusind og een Nats
Efterlignere har truffet Originalens jævne, knappe Fortællemaade.
Derimod er Dronning Marie Leczinskas Forelæser Moncrif fuld af
Sindrigheder og spekulativ Filosofi. Maaske var det netop derfor,
at hans indiske Sjælevandringshistorie De rivaliserende Sjæle
vakte saa stor Beundring endog blandt ægte Brahmaner i det
fjerne Indien.
Hamilton, den aandfulde Forfatter til Chevalier de Grammonls
Memoirer fandt „denne pludselige Oversvømmelse af Sultaner
og Kalifer" latterlig, og kun hans tilbedelsesværdige Sylvia’s
indstændige Anmodning fik ham til at gaa med til disse
Narrestreger og skrive orientalske Eventyr. Hans Fortællinger har et
let ironisk Anstrøg og er for øvrigt travesterede
Rokoko-Hyrde-scener, behændigt opbyggede og fint fortalte Kunstprodukter af
en ganske almen Eventyrkarakter. Den berømte Tjørneblomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
